Kære medlemmer!
Disse er svære tider for vores dejlige
forening!
Det er vigtigt for os at passe på hinanden! Men
aflysninger og begrænsninger i forsamlinger rammer lige i hjertet på en
forening, hvor netop socialt samvær er en del af formålsparagraffen.
Vi har haft et år, hvor vi skulle navigere med
skiftende regler og anvisninger.
Der har været begrænsninger i forsamlinger, krav
til afstand og anbefalinger for adfærd når man forsamledes. Så vi har
gennemført de arrangementer, der er foregået udendørs, hvor vi kunne overholde
de gældende krav.
Vinterens arrangementer er forsigtigt planlagt som normalt: Julefrokost, julehygge og
selvfølgelig skal vi også smage nytårsbobler. Alt sammen foreløbig på tegnebrættet, så de også
kan gennemføres med restriktioner.
Men som kulden er rullet ind over land, har vi
bl.a. måtte aflyse
Generalforsamlingen; Den vil blive afviklet til vanlig tid i
foråret, og bestyrelsen er parat til at fortsætte deres virke uden afbrydelse
indtil da.
Det har også betydet, at vi måtte aflyse årets
højdepunkt – vores Fugleskydning – heldigvis har vores fantastiske
Fugledronning og vores energiske Kronprins indvilliget i, at varetage deres
kongelige pligter indtil næste års Fugleskydning.
For nyligt måtte vi indse, at vi ikke kunne
afvikle arrangementer indendørs indtil midt i december, og den frist er nu
atter udsat, så vi været nødt til at aflyse alle arrangementer resten af året.
Vi har selvfølgelig arrangementer i støbeskeen i
det nye år; Bl.a. håber vi, at kunne gennemføre Nytårskuren i januar på en
måde, der tilgodeser alle forskrifter – og vi krydser fingre for fastelavn!
Men intet er hugget i sten i disse tider.
Det er heldigvis ikke noget, der stopper vores
aktive Fuglemajestæt!
Annettes filosofi er, at når vi ikke må mødes i
virkeligheden, så må vi mødes i det virtuelle!
Derfor har hun samlet sjove, spændende og lækre
præmier, der kan vindes i lotterier her i denne tid, hvor vi ikke må mødes.
I julemåneden er fleste præmier lidt hemmelige –
som det jo skal være til Jul!
Men vi kan godt afsløre, at Restaurant Beghuset
har lagt et meget flot gavekort i bunken.
Husk, at konkurrencerne kun er for medlemmer – og
jo flere medlemmer I er derhjemme, des flere chancer har I for, at vinde
lækkerierne!
Tilmelding kan ske via nyhedsbrevet, og som nyt medlem, der
melder sig ind i forbindelse med en konkurrence, bliver man
automatisk tilmeldt konkurrencen.
Jørn Steen Larsen, formand
(Hent programbladet ved at klikke/trykke på billedet til højre)
|

HENT PROGRAMBLADET HER
|