(opdateret 20. januar 2006)

 

Nyeste opdatering af Fugleskydningsbogen – den følger helt manuskriptet til selve bogen og henviser derfor af praktiske grunde nogle steder til ”midt i” og ”bagest” i den bog, der nu er på trapperne.  Lige så med afsnittet om statistikken, der kun er delvist klar. Se stort på det og glæd jer i stedet over, at i denne internet-version er det muligt at søge på bestemte navne og emner. Og kik ind en gang imellem, for jeg opdaterer hele tiden manuskriptet

 

Fugleskydningen – og Dragør

Løst og fast om os og det 20. århundrede 

 

Af Hans V. Bischoff

 

 

”Han har skudt papegøjen”. Dette gamle udtryk for en, der har heldet med sig, handler i virkeligheden om fugleskydning. Det ærværdige Salmonsens Kon­versations­leksikon fortæller, at det op­rinde­lig hed "at skyde papegøjen af", og at den gamle skik går tilbage til 1300‑tallet. De første fugleskyd­ningsforeninger hed papegøje­gilder, og Ordbog over det Danske Sprog citerer fra ca. 1750: ”Det Kiøbenhavnske Skyde Selskab foretager Tiirsdagen den 13. hujus Skyden til Popogoyen”.

 

Skikken når tilsyneladende Dragør med Amagerlands Skytteforening. Den er fra 1868 og lever stadig i bedste velgående. Denne forenings præmieskydninger kaldes "fugleskydning" første gang i 1888. Det efterfølgende bal blev holdt i Holms lokaler, Dragør Borgerforenings nuværende ejendom, Strandgade 14. Der, hvor ”Beghuset” også holder til. Skytteforeningens fugle­skyd­ning blev dog først en årlig begivenhed i 1922. Da havde Dragør Borgerforening været i gang år efter år i 16 år, så Dragør Borger­forenings er altså Amagerlands ældste årlige af slagsen.

 

Som det ses på det maleri, der blev lavet ved Borgerforeningens første fugleskydning, som stadig hænger i vor sal og som er gengivet i denne lille bog, skød man først fra havnen nordover. Så på fortet, og de sidste mange år i Holms hæderkronede lokaler. Der, hvor vi har boet siden 1916.

 

Borgerforeningens fugleskydning blev så populær og anset, at en kreds af folk – især sommergæster, det åbenbart kneb at få lov at være med - dannede deres eget fugleskyd­ningslav i 1927, Dragør borgerlige Skyttelaug . Også det består den dag i dag.

   

Man skyder til måls mod en stiliseret træfugl, der er delt op i syv dele. Det giver præmie at skyde hver del ned, præmie både til skytten og til en tilfældigt udvalgt blandt de andre deltagere, som ikke en gang behøver at være til stede.

 

Mange tror, det er den, der skyder fuglen ned, der bliver fugle­konge. Sådan er det nogle steder, men ikke mange. De fleste steder er fuglekonge‑titlen en hæder, der tildeles en person, som udpeges i forvejen. Den, der rent faktisk skyder fuglen ned, må hos os "nøjes" med at kalde sig kronprins.

 

I gamle dage var det dyrt at blive fuglekonge. Folket ventede, at den udkårne gav et betydeligt antal omgange i sit re­geringsår. Derfor vedtog Dragør Borgerforening i 1978, at ingen skulle kunne sige nej til hæderen af økonomi­ske grunde. Foreningen afholder nu alle de udgifter, der er forbundet med hvervet. På nær en: den plade, man ved regeringsårets udgang sætter på det dertil indret­tede bandoler. Den betaler man selv.

 

Dragør Borgerforening har holdt fugleskydning så længe, at intet bandoler ville være stort nok til at rumme alle plader­ne. De ældste sidder derfor smukt indrammet på væggen i vor sal. De blev stjålet for en del år siden, men lykkeligvis genfundet ‑ i Sveri­ge.

 

Disse plader og navnene på dem er et helt lille stykke kultur­historie i sig selv. Derfor udgør de rammen om denne uhøj­tidelige skildring af en by, dens nærmeste omgivelser og en forening i det tyvende århundrede, altså til og med år 2000.

 

Vi takker Birgith og Gunnar Haastrup-Vigs fond, Amager­bankens Jubilæumsfond og Dragør kommunes kulturelle forvalt­ning. Uden deres økonomiske støtte og opmuntring var dette lille hæfte ikke blevet til.

 

Vi takker direktør Svend Elley for at gøre os opmærksom på de flotte dragørsider fra Familie Journalen, man kan se midt inde i dette skrift, og chefredaktør Jørn Bauenmand, Strandgade, for at give os lov at bruge dem.

 

Også stor tak til de gode venner, der har hjulpet undervejs i dets alt for lange til­blivelses­tid og er kommet med gode forslag. Det gælder især Povl Abraham­sen, Svend Jans, Erna Wieder, Birte Hjorth og Dines Bogø. Som man kan se af nogle af navnene, har dette skrift været alt for længe undervejs. Det har så til gengæld givet mig mulighed for at lægge det ufærdige manuskript ud på vor hjemmeside med mange nyttige tilføjelser som resultat. Tak for dem.

 

Og tak til Dragørs særdeles vel­fungeren­de lokalarkiv. Den tak betyder på ingen måde, at andre har medan­svar for de fejl, jeg trods al påpasselighed givet er kommet til at begå. Den lange tilblivelsestid har haft endnu en fordel: ved fornuftig forrentning af den økonomiske støtte, vi har fået fra ovennævnte kilder, er dette lille heftes budget blevet fire-femdoblet, så vi uden yderligere udgift for medlemmerne har kunnet forbedre den tekniske kvalitet betydeligt. Så meget, at der er kommet et rigtigt jubilæumssskrift ud af det. Og internettets fremmarch har givet os mulighed for alle tiders indholdsfortegnelse – bare slå op på vor hjemmeside www.borgerforening.dk og søg.   

 

Der er sket så meget i Dragør i det 20. århundrede, at de følgende sider kun kan gengive et yderst beskedent udvalg. Men dog nok til, at man kan lege lidt lokal Hvornår Var Det Nu Det Var.   

 

God fornøjelse.

                                   

                                                                                                                                               HANS V. BISCHOFF

 

 

1906. Dragør får gas, el og borgerforening. Dragør Borgerfore­ning bliver stiftet 23. marts. Lige siden 1931 har vi ellers troet, det var den 15. marts. Det slog man nemlig fast ved foreningens 25‑års‑dag, og siden den gang har det i mange år stået over buen fra det nuværende café‑lokale ind til den nuværende grill. Men mu­seumsdirektør Finn Askgaard, Sønderstræde, konstaterede i 1994, at vi er over en hel uge yngre. Eller næsten en hel måned ældre. Der er nemlig fire datoer at vælge mellem: den 16. februar 1906 var der generalfor­samling i foreningen "Dragørs Fremme". Ud på de små timer ‑ altså måske endda den 17. februar ‑ enedes 32 menne­sker om at lave en borger­forening. Den 15. marts satte en gruppe mennesker sig på Gamle Kro, det nuværende Strand­hotel, og lavede lovudkast til den stiftende generalfor­samling. Den blev holdt 23. marts. Af de første love ‑ de findes endnu på Det kongelige Bibliotek – fremgår, at månedskon­tingentet er 35 øre, at de 15 skal gå til velgørenhed (lærlin­gestøtte og det kommende alderdomshjem), at foreningen skal holde møde ikke mindre end 1 á 2 gange ugentlig, navnlig i vinter­månederne, og at der stort set er mødepligt. Lovene siger nemlig, at med­lemmerne "skiulle saa vidt muligt give Møde" på disse ugentlige mødeaftner, da "Udeblivelse herfra let vil svække saavel Selskabeligheden som Interessen for Foreningen i sin Helhed." Referaterne udpeger skrædder A. Gregersen som manden med ideen. Han blev næstformand. Første formand: snedker H. Blichmann. Kasserer: fabrikant W. Wieder. Øvrige bestyrelsesmedlemmer: købmand C.W. Møller, manufakturhand­ler G. Hansen og murer H. Stautz. Før året er omme, er der 80 medlemmer. I begyndelsen holder foreningen til på Gamle Kro. Altså det nuværende Strandhotel. Øl koster 15 og 16 øre alt efter arten. En toddy er helt oppe i 20. Se bag i denne lille bog, hvad pengene var værd den gang. * Fugleskydningsfesten bliver dog holdt i august allerede samme år i vor nuværende ejendom, der den gang hed Holms Lokaler. Det skulle Holm have 10 kroner for. 40 medlemmer skød med. Første fuglekonge: tandlæge P. Rasmussen. * Kastrup Bank ændrer navn til Amager­banken. * Nordre Røse fyr fra 1877 bygges om til vinkelfyr med fast linseapparat og noget så fint som en acetylenglødenetsbrænder. * Direktør Sophus Falck fra Dragør opretter sit siden så kendte rednings­korps. * Antallet af Dragør‑­lodser er helt nede på syv. Blot et kvart år­hundrede før var der over 50. * Sidst i decem­ber holder Borgerforeningen sin første juletræs­fest. 67 voksne og 94 børn danser om træet.

 

1907. Amagerbanen når omsider frem til Dragør, og Borger­fore­ningen gør, muligvis i den anledning, den ny stati­ons­for­stan­der, A. Kastberg, til fuglekonge. * Dragørs vandforsyning overgår fra byens ni offentlige jernposte, hvoraf de to eksisterer endnu, til de mere nymodens vandrør. * Dragør Postekspedition flytter fra Stationsvej 8 til sin nuværen­de adresse på statio­nen. * Gamle Kro prøver at skaffe sig ekstra togturister ved at skifte til et mere nymo­dens navn, Dragør Strandhotel, og Ny Kro skynder sig at udnytte lejlig­heden til at sætte sig på kro­navnet. Der sidder den endnu. * Der var også turister nok til at oprette Dragør Badeho­tel, der siden blev kendt som Dehlsens Hotel, som derpå i mange år hed Dragør Færge­gaard og som i 1993 genantog sit op­rindelige navn, Dragør Badeho­tel. * Amagers historiker, Chr. Nicolaisen, begynder at udsende sin "Amagers Historie" støt­tet af Carls­bergfondet. * Dragør Bold­klub stif­tes. * I Borger­foreningen holder for­fatteren Johan Skjoldborg foredrag for medlemmerne, der på årets generalfor­samling med 15 stemmer mod 10 forkaster et forslag om, at også kvinder skal kunne blive medlemmer. Selv forslagsstillerne ville endda kun lukke kvinder over 22 ind. "Man be­tragter For­eningen som et Fristed for Mænd", lyder det fra flertallet. 

 

1908. Årets fuglekonge: manufakturhandler Georg Hansen. * Det ny tog sidder fast i snemasserne mellem Store Magleby og Dragør. For første gang. * Vælgerne kræver mere tid til at stemme til kommune­valget end de to timer fra 10 til 12, som er sat af. De vil også have to timer om aftenen, så de ikke skal forsømme deres arbejde. * Partikulier A. Eicke køber Strand­hotel­let for 59.000 kr. Af hensyn til yngre læsere skal røbes, at hans titel intet har med politiske slavearbejdere (parti-kulier…) at gøre. I dag ville man kalde ham rentier. * I maj klages over de mange løsgående høns på Dragør kirkegård. * Amagerbanken åbner afdeling i Dragør i det gamle postkontor, hvor der samme år installeres telefoncentral. Bankdirektørens datter, frk. Siri Petersen, ansættes i den ny afdeling. * Byfor­standerskabet  forærer Dragør Borgerforening en grund på 1.564 kvadratalen i Nyby (det nuværende nr. 17), så foreningen kan bygge et alderdomshjem. Borgerforeningen flytter fra Strand­hotellet, lejer sig ind i vor nuværende ejendom, der den gang hed Holms Lokaler, og holder viseaften med skuespiller­inden Oda Nielsen. 

 

1909. Murermester H.F. Stautz bliver fuglekonge. * Dragørs ny teater åbner på Strandhotellet. Det er "indrettet efter Nuti­dens Fordringer med elektrisk Lys og Asbestdekorationer" som det hed i en samtidig reportage. * Restaurant Jernbanepa­villo­nen åbner ved Dragør Station med gæstgiver Hans V. Terp som daglig leder. * Dragør hænges ud som "Smugkroernes Paradis". Der skal findes mere end 20 ulovlige udskænk­nings­steder i byen. "Den alt for elskværdige Birkedommer bør gøre et alvorligt Forsøg paa at komme dette Uvæsen til Livs", hedder det i en klage. * Uro omkring det planlagte Dragør­fort på en kunstig ø ca. 400 meter fra kysten. Mange er bange for, at byen på grund af nabo­skabet bliver skudt i grus, hvis krigen kommer. * Byggegrundene falder i pris. Kommunen overvejer at sætte prisen ned fra en hel krone til en halv pr. kvadratalen. Det svarer til kr. 2,50 og kr. 1,25 pr. kvadratmeter. Se bag i denne lille bog, hvad det svarer til i nutidskroner. * Dragør får sin første biograf. Den ligger på havnen, hedder Dragør Kino Teater og spiller "Dantes guddomme­lige Helvede" hver hele og halve time. * Henrik Stangerups morfar, den svenske forfatter Hjalmar Söderberg, skriver "Hjertets Uro" under et ophold på Badeho­tellet. Bogen indeholder "mange små muntert­‑ironiske situa­tioner fra livet i den lille fisker‑ og ferieflæk­ke" skriver for­fatteren Harry Kaae mange år efter. * Chr. Nicolai­sen slår til lyd for, at borgerne bør have ret til at vide, hvad byens penge bliver brugt til. Det er byens styre ikke meget for. * Dragør Borger­forening holder basar til fordel for sit kommende alder­domshjem i Nyby. Holms Lokaler er i den an­ledning omdannet til vinter­have med lysthuse, boder og smukke sangerinder.      

 

1910. Gæstgiver Jan Passer på Dragør Kro bliver fuglekonge. * Et helt år efter alle andre kommer Dragør med i den ny kommune­ord­ning. Det gamle byforstanderskab med fire byforstan­dere og en livstidsvalgt foged afløses af en kommunalbestyrel­se. "Herefter var det ikke mere de gamle Skippere alene, der førte Ordet", hedder det. * Københavnerne begynder at ligge på landet i Dragør. * Elisenborg, der havde været i den senere A.P. Møller‑families eje, indrettes til restaura­tion. * Dragør havn, der så sent som i 1748 var landets næst­travleste efter Køben­havn med over 100 skippere og 130 større fartøjer, er nu nede på 20 sejlskibe og 80 mindre fartøjer og både. * Dragør får på ny sit private bjergelav. Det hedder det ifølge Retskrivningsordbogen. Det er det senere gadenavn, der har et r for meget, Bjergerlav. I mange år deltog hele byen i bjerg­ningerne. * Vægterne går over til at blive ansat af byen. Før krævede de selv op af hver enkelt ejendom: 10 øre pr. skorsten, dog højst 20 øre hvert sted. * Et barn født udenfor ægteskab på Saltholm rejser spørgsmålet om, hvilken kommune øen hører under. Indenrigsministeriet skærer igennem og siger Tårnby. Sådan berøvede storken Dragør den smukke og historiske ø. Dog kun midlertidigt, for problemet blev af uransagelige årsager først endeligt afklaret i 1916. * Sidst i juni nødlander ingeniør Ceder­strøm i sit Bleriot-fly  selv samme Saltholm under kaplø­bet med Alfred Nervø og Robert Svendsen om at blive første flyver over Sundet. * Dragør Borger­forening holder sommerud­flugt med dampbåd til Skods­borg. 30 deltager. Skrædder A. Gregersen afløser H. Blichmann som formand.

 

1911. Kemigraf Hans Henrik Bager vælges til fuglekonge. * Ullerup Selskabeli­ge Skytteforening, der står for Ullerups fastelavns­ridning onsdag efter fastelavnssøndag, opstår ved en sammenlægning af Ullerup Selskabelige Forening og Ullerup Salonskytteforening. * Det er nu 100 år siden, plattysk var eneste sprog ved gudstje­nesterne i Store Magleby kirke. Gårdejerne ejede kirkestole­ne, men dragørere kunne få lov at sidde ned allige­vel. Dog kun mod be­taling. * Borgerforeningen er nu oppe på 111 medlemmer. Man lukker heller ikke hvem som helst ind. * I maj er der faneind­vielse og rejsegil­de på foreningens kommende alderdomshjem, kommunens første, i dag Nyby 17. Festmidda­gen om aftenen koster hele halvanden krone kuverten, så der kan blive lidt tilovers til det gode formål, som kom til at koste 11.537,78 kroner alt iberegnet.

 

1912. Appreturmester Frantz Hansen bliver fuglekonge. * Op­fyld­ningen af kysten ved Walløes havn begyndes, så der dannes et "fluepapir" for de badende.* Lodstårnet bygges, fordi det ny Dragørfort, der opføres 1910-15, skygger for lodser­ne. Fra den lille grønne altan oven på Lodssta­tio­nen kan de ikke længere se, om der er skibe, der flager efter lods sydfra. Der lyder vilde protester mod det ny lodstårn - "det grimme Stavær", som man kalder det. Men lige meget hjælper det. Radio til skibene er endnu fjern fremtid, og der skal jo sejles. * Højesteret slår fast, at Amagers grundejeres ret til at have dyr gående på Salt­holm, de såkaldte Saltholms-rettigheder, ikke kan fraskilles ejendommene på Amager. Derfor har en del villaejere i Dragør stadig saltholmsrettigheder. * Hans Stautz afløser A. Gregersen som formand for Borger­fore­ningen.     

 

1913. Fabrikant J.P. Johansen vælges til fuglekonge. * Dragør fejrer, at det nu er 200 år siden, det første bjergelav under bystyret blev dannet. * Byen køber sig fri af konge‑, kirke‑ og præstetiende formedelst 2.775 kr. en gang for alle. * Kommunalbestyrelsen indgår aftale med Belysningsvæsnet i København om at indlægge elektricitet i Dragør by og levere samme i stil med den ordning, Tårnby har fået. Dog under forudsætning af, at den koncession, kommunen tidligere har givet ”Dragør Gas, Vand og Elektricitet” ikke krænkes. * Det vedtages at forhøje bytjenerens løn fra 400 til 600 kroner årligt, og at ringerens løn sættes op til 160 kr. årligt fra nytår. For den sum skal han dog også passe kirkegården. * Kommunen optager et lån på 15.000 kr. til opførelse af et rådhus, men i ventetiden bevilger man formanden telefon indlagt i kontoret i hans hjem på kommunens regning. * Uddrag af  kommuneprotokollen: ”En Skoleforsømmelsesliste for Drengeskolens 2. Klasse udviste, at XX’s søn YY havde forsømt 3 Dage, hvorfor man vedtog at der skulde betales 36 Øre i Bøde.” Det er mig, der har sat X’erne og Y’erne ind. * Kjøbenhavns Telefonselskab får lov at grave ”underjordiske Kabler” ned i byens gader og opstille telefonpæle.

 

1914. Gæstgiver H.V. Terp, der nu er flyttet fra Jernbanepa­villonen til Strandhotellet, bliver fuglekonge. * Byens styre holder sit sidste møde i det gamle rådhus, det nuværende museum på havnen. Det blev opført 1682 og skulle tjene til pakhus, men allerede 1790 satte byforstanderskabet sig på det. Påstanden om, at skorstenen er snoet, for at ingen skulle kravle ned og høre, hvad de kloge snakkede om, er desværre en skrøne. Sno­ningen er ren dekora­tion, formentlig efter engelsk model. * Samtidig indvies det ny rådhus med arkitekttegnet kikken­borg på taget. Det er det, der siden blev til Teknisk For­valtning. Der står 1915 på gavlen, men det var altså 1914. * Forfatteren Kai Friis Møller indkvarteres som medlem af den såkaldte sikrings­styrke under første verdenskrig i Store Magleby. I Lars Lindebergs bog ”De så det ske” er han citeret for, at han og et halvt hundrede andre blev anbragt på høloftet hos gårdejer Adrian Geertsen og de fik ”til sengetøj den forhåndenværende halm, der lige knebent nok kunne forslå til et par heste: det blev ca. to halmstrå pr. mand.” Næste morgen fik de kaffe ”serveret af en brillant bedstemor, for hvem det ikke var noget epokegørende at skulle lave kaffe til et halvt hundrede soldater: -Det er jeg da vant til; vi havde også indkvartering i fireogtres…” * Journalisten Franz von Jessen afslører tyske forsøg på at befæste Saltholm i forbindelse med verdenskrigen. * Foreningen af torvesøgende Producenter skifter navn til det nuværende Amagerlands Producentforening. * Borgerforeningen holder maskerade og tøndeslagning. 85 herrer og ikke færre end 107 damer deltager. En særlig børnetøn­deslag­ning samler 181 børn.

 

1915. Skibsfører Jan Rasmussen vælges til fuglekonge. * 31. marts nedlægges den bom inde ved Christianshavn, der skulle tvinge amagerbønderne til at betale bompenge, når de bragte varer til hovedstaden. Den var fra 1790. Bommen lå på hjørnet af Amager Brogade og Prags Boulevard op mod kirkegården.* Chr. Nicolaisens tredje og sidste bind af "Amagers Historie" udkommer. * Amagerbanen kritiseres kraftigt af kunderne. Et læserbrev hævder, at ”Det er Banen, jeg vil gøre Vrøvl over, selvom det ikke hjælper meget, kan det maaske dog være, at Driftsbestyreren vil tænke over det. Det der er galt er den forfærdelige Uregelmæssighed der er over Togenes Afgang. For mange Mennesker, der skal være bestemte Tider paa Kontor eller anden Virksomhed er det til megen Ubehagelighed, naar 8-Toget er forsinket. Man skulde synes det er unødvendigt, naar Togene ofte er 15-20 Minutter forsinket, navnlig naar man tager i Betragtning at hele Banestrækningen er 12 km.” * Der indrettes boghandel i Kommandørboligen på Kongevejen. Den lå der endnu til 2001. * Dragørfortet bliver kampklart. * Engelsk ubåd går på grund ved Holmetunge på Saltholm. Danske marine­fartøjer prøver at lægge sig imellem, men kan ikke hindre, at tyske torpedo­både skyder det meste af den engelske be­sætning ned på dansk område. * Amager Avis rapporterer begivenheden, hvor 15 englændere blev dræbt, som en enspalter på side 2. Avisens forsidehistorier hedder den uge ”Kloakuvæsenet i Sundbyerne” og ”Badesaisonen”.

 

1916. Urtekræmmer Robert Madsen bliver fuglekonge. * Nu klapper fælden: Saltholm bliver endegyldigt lagt ind under Tårnby. * 1. februar bestod Dragør kommune af 389 huse og gårde og 2.085 indbyggere. * Tallene kan ikke sammenlignes med den nuværende kommune, der jo har Store Magleby med. * Dragør Kajak Klub stiftes. * Amager Avis skriver, at ”Dyremaler Th. Philipsen vil i Januar Maaned holde Avktion over sine malerier og studier, i alt ca. 450 billeder. ”Der bliver sikkert Priser”, skriver bladet. * Restauratør Jensen, Dragør Strandhotel, ønsker fra april at ophæve bespisningen  af de indkvarterede soldater. Kvarterværterne vil nu nedsætte et udvalg for at få spørgsmålet ordnet på anden måde, så husejerne kan nøjes med at lægge senge til og slipper for at levere kost..* Amagerbanken holder ge­neralfor­samling i Havnecafe­en ved Knippelsbro og udvider aktiekapitalen fra en kvart til en halv million kroner. I århundredets sidste år, år 2000, er koncernens ansvarlige kapital 1097 millioner kroner. Dog ikke i købekraft - kroner er jo ikke, hvad de har været. Se bagest i denne lille bog.

 

1917. Fabrikant J.P. Johansen bliver den første, der opnår at blive borger­foreningsfuglekonge to gange. * Salmonsens nyudsendte Konversationsleksikon beskriver Dragør som en "købstadlignende Landsby på den østligste Spids af Amager, Kbhvn's Amt, Sokkelunds Herred, Store Magleby Sogn". * Et forslag om, at staten skal købe Saltholm for 350.000 kroner stilles i bero, fordi riget fattes penge. * Dragør Sangforening fylder 50. Den holdt i mange år til i Borgerfore­ningens nu­værende ejendom, Strandgade 14. Det gjorde Bold­klubben, Fi­skeriforeningen, Socialdemokratisk Forening og mange andre også. * Fri­stedet (se 1907) forsvinder - mændene giver sig ‑ kvinder kan nu blive medlemmer af Dragør Borgerforening. For begge køn gælder dog, at man skal være mindst 22, uberygtet og anbefalet af en, der er medlem i forvejen. Kontingent: 50 øre om måneden. Heraf går dog kun de 20 til selve foreningens drift. 15 øre går til en bygningsfond. De sidste 15 øre bliver delt lige mellem alderdoms­hjemmet og lærlingestøtte. Fore­ningen overtager Holms Lokaler, vor nuvæ­rende ejendom, efter at have boet til leje i dem i ni år. Pris: 11.662,78 kr. Indviel­sesfest i januar. Der var 160 til fest­middag, heraf 29 inviterede. Kuvert­pris: kr. 2,50. Allerede den gang kendte man til livlige lotterier i for­bindel­se med festerne. Der blev bl.a. bortauktioneret grisetæer, blod­pølse og et griseho­ved. Grisen var indkøbt leven­de, de gamle regn­skaber viser ud­gifter til grisefoder. * Borgerfore­ningen opretter bibliotek. * P. Schmidt afløser Hans Stautz som formand.

 

1918. Kunstmaler Henrik Strømberg bliver fuglekonge i det år, første verdens­krig slutter. * Koks er blevet otte gange så dyre, som de var, da krigen begyndte i 1914. * Dragørfortets bestykning er oppe på 15 kanoner, heraf fire brugte med en kaliber på ikke mindre end 35,5 cm. De kunne skyde 10,7 km. Fire andre mindre kunne skyde 12,9 km. En distance der med ændret ammunition i trediverne kom helt op på 17,8 km. Bare 300 meter til, så havde det set sort ud for Limhamn. Fortet, der tillige var søminestation, havde en krigsbe­manding på 380 mand. * Søvang stiftes som villakvarter. Siden laves det om til sommer­husområde. For så i nyere tid at blive et eksklusivt villakvarter med mange prominente indbyggere. * Borger­fore­ningen samler 100 kr. ind til et bil­lard, og skuespiller Zangenberg optræder ved en aftenun­der­holdning for 126 frem­mødte. Yderligere 70 dukker op til dansen bagefter. 147 børn deltager i foreningens børne­maskera­de, og de 217 voksne til­skuere støtter foretagendet med hver en 25‑øre. 213 deltager i foreningens børnetønde­slagning. Sned­kerme­ster Jørgen Blichmann afløser P. Schmidt som formand.

 

1919. Arkitekt Chr. Christiansen bliver fuglekonge i juli. Det var ham, der tegnede Dragørs ny rådhus fra 1914. * Poul Sander overtager badeanstalten, der den gang lå for enden af Rønne allé. Foruden børnebad og fællesbad var der særlige afdelinger for kvinder og mænd. "Vi badende kunne svømme over til fort­molen og sole os der, indtil vagten kom og smed os ud", fortæl­ler en af dem, der var med. * Saltholms-hartkornet, der jo går efter jordtilliggende, bliver på grund af udstykningerne fordelt i stadig mindre andele. Indenrigs­ministeriet bestemmer, at mindste andel i fremtiden skal være 1 fjerdingkar og 1 album. Der går 32 fjerdingkar på en tønde land og 3 album på et fjer­dingkar. * Opvarter Martin Borg søger kommunen om tilladelse til at leje et areal og opføre en træpavillon  Sydstranden til beværtning for de mange søndagsgæster om sommeren. Begyndelsen til ”Sylten” * Der bliver stjålet rationeringsmærker fra Dragør Rådhus (der, hvor Lokalarkivet er nu). Redaktør Chr. Nicolaisen beregner og anmelder, at i ”fri” handel kan de indbringe ”paa det nærmeste 10.000 Kroner. Tyveriet må således regnes for et godt Kup”. * Borgerfore­ningens kassebe­holdning når ned på 52 øre. Det var heller ikke mange penge den gang.

1920. Slagtermester Charles Børgesen bliver fuglekonge. * Grå skole på Vestgrønningen opføres. Den er tegnet af fuglekon­gen året før. * Lufthavnen begynder at ekspropriere. I første omgang dog kun 600 tønder land. * Danmark sætter arbejdsu­gen ned fra 57 til 48 timer. Dette gælder dog ikke søfart, landbrug og enkelte særlige fag som kuske og fyrbødere. Spisepau­serne må man stadig selv sørge for. Har man brug for sådan nogle, forlænges ar­bejdsdagen tilsvarende. * Ullerups bylaug køber en af de barakker, der blev bygget under første verdenskrig til soldater fra Sikringsstyrken. Den bruges den dag i dag som forsamlingshus. * Det år var det 400 år siden, Dragørs befolkning toppede under silde­marke­det. Resten af året boe­de der kun få hundrede. Men i sildetiden – Bartholomæi dag 24. august til Dionysii dag 9. oktober  - kom hansestædernes søfarende til Dragør og Skanør med klæde og krydderier og stærkt øl og købte sild i stedet til fastetiden sydpå. 1520 var der titusindvis af menne­sker på lejet i den halvanden måne­d, sildetiden varede. Nogle mener 40.000. Det er nok i over­kant, men en samti­dig fogedrap­port fortæller om et slags­mål, hvori 20.000 deltog, og en foged må vel kunne tælle. Under Grevens Fejde 1536 brænder det meste af lejet, og år 1600 er indbygger­tallet nede på lidt under 200.

1921. Arbejdsmand Ludvig Petersen bliver fuglekonge på Bastil­ledagen 14. juli. * Staten eksproprierer 320 hektar til den frem­tidige lufthavn i Kastrup. * Dragør kommune opfordrer i en annonce borgerne til at forsyne deres ejendom med nummer. Numrene kan afhentes på kommunekontoret. * Dragør får sin første kæmner. To kommunalbe­styrelsesmedlemmer udtaler, at hans løn ikke bør være under 1.500 kr. om måneden. * Samtidig beder vægter H.C. Jans om lønforhøjelse. Den bevilges. Han stiger dermed fra 120 til 125 kr. om måneden. * Store Magleby fejrer 400‑året for hollæn­dernes ankomst. Mange af Hollænderbyens borgere betaler for at komme med på et maleri, der stadig kan ses på rådhuset deroppe i den gamle Hollænderby, det nuværende Store Magleby.

1922. Barber Johs. Kjølner bliver fuglekonge. * Julemærket tegnes for første gang i Dragør. Marinemaleren Chr. Mølsted vælger skoleskibet København som motiv. Der bliver solgt julemærker for i alt 210.684 kroner. De kostede to øre stykket den gang. * Amager­museet åbnes. * Nederlandenes dronning Wilhelmina og hendes gemal besøger hollænder­nes efterkommere i Store Magleby, men Store Magleby‑­fastelavnsryt­terne henlægger ærestøndeslagningen i anledning af den hol­landske majestæts besøg til danskebyen Dragør. * Dragør Sejlklub bliver stiftet. * Amager­lands Skytteforenings skydebane ved Maglebylille eksproprieres for at give plads til den kommende storlufthavn. Staten yder en erstat­ning på kr. 3.673,80. De anbringes efter en bestyrelsesbe­slutning i kredit­forenings-obligationer. Fra nu af går Skyttefore­ningen over til at holde fugleskydning hvert år.

1923. Lærer A.H. Andersen er årets fuglekonge. * Lodssta­tio­nen på havnen fylder 100, dog kun den vestlige ende. Den østlige er en nymodens forlængelse fra 1879. * Foreningen "Dragørs Fremme" skænker kommunalbestyrelsens mødesal et maleri af Chr. Mølsted, "Byens Baad gaar ud til grundstødt Skib". Den gang kunne man få en ægte Mølsted for 3.500 kr. * Købmand Ravn sætter benzinstander op klods op ad den 200-årige milepæl på Kongevejen. Det vækker protester, men først fire år efter flyttes den over ved hans butik, den nuværende radio­butik, hvor den får lov at blive til slutningen af fyrrerne. * Fastelavnsmandag ringer kong Christian Xs adjudant og spørger, om der er tøndeslag­ning i Store Magleby i år, og om majestæten må komme og se på. Ja til begge dele. Det blev til i alt 10 faste­lavns­besøg gennem årene, det sidste i 1940. Kongen blev ikke indbudt. Han kom af sig selv, når han havde lyst og tid.

1924. Smed Harald Hansen udpeges til fuglekonge. Den tidligere fuglekonge Hans Stautz bliver på ny formand for Dragør Borgerforening. Han afløser sned­kerme­ster Jørgen Blich­mann. Isvinteren skaber voldsomme problemer. Store skader på havnen. ”Begge Havnehoveder og Havnefyret er skudt ned og Havneindløbet er fyldt med Is. Den har gjort stor Skade paa Bolværker, Baade og Skure. Det ene af Kajakhusene er skudt ned…Skadernes anslaas til omkring 20.000 Kr. alene på Molerne,” hedder det i Amager Bladet, der fortsætter: ”Det er ubegribeligt, at Isen har kunnet skrue ind paa det lave Vand i Krogen. Her har Isen løftet store Sten fra Stensætningen og væltet sig ind gennem Plankeværket i Toldgaarden gennem Bagvæggen i Brugsforeningens Skur.” Toldgaarden er bagsiden af den nuværende Strandjagt. Også vor nabo-ø led under isen. ”Paa Grund af Isvanskelighederne har Postvæsenet i sidste Uge gentagende Gange maattet etablere Flyvepost til Saltholmen. Posten blev nedkastet fra 25 Meters Højde og forløb saaledes tilfredsstillende”, som Aamger Bladet skrev. Redaktøren, Chr. Nicolaisen, skriver dog ikke noget om hvordan det gik med posten den modsatte vej. * Moderne teknik vandt indpas på valgaftnerne. Ved årets folketingsvalg  ”holdt man Valgaften i Dragør Borgerforening, Strandhotellet og paa Kroen. Alle tre Steder blev Valgresultaterne meddelt saa hurtigt det lod sig gøre, hovedsageligt ved et Arrangement med Kastrupforeningerne, men også gennem  ”Politiken”s og ”Berl.Tid.”s Telefonaviser samt gennem en privat Radioopfanger. Der var Liv og Røre lige til Kl. 3 Morgen alle tre Steder og man kunde da danne sig et sikkert Billede af Valgets Udfald som ikke vakte lige stor Begejstring i alle Lejre”, som Amager Bladet skrev. Det var det år, Stauning dannede Danmarks første socialdemokratiske regering.

1925. Årets fuglekonge er boghandler Chr. Schou (den siden så kendte fru Schous mand - den dame, der påberåbte sig fast plads i Amagerbanens rutebiler og skånselsløst med spidsen af sin paraply bortdrev de formastelige, der ikke vidste bedre og derfor af vanvare havde sat sig på den) bliver fuglekonge. * Til fordel for Borgerforeningens Lærlingekasse indkalder Dragør Boldklub til opvisningsaften på Strandhotellet med foredrag af ”Hr. Kaptajn Jespersen”, siden kendt fra radioens morgengymnastik. Der kom så få, at der intet overskud blev. Til gengæld kom der over 600 til et arrangement lidt senere samme sted til protest mod Amagerbanen. En daglig passager, dr. phil. Vilh. Ludvigsen, sagde at det ikke er personalet, men ledelsen, der er stivbenet. ”Materiellet rasler, ligesaa Vinduerne, der snart er det mest levende. Hjulakslerne maa være trekantede” hed det bl.a. i Amager Bladets referat.* Lufthavnen i Kastrup åbner og fylder i første omgang 13,5 hektar. Nu (år 2000) er den oppe på 1140 hektar eller 11,4 kvadratkilometer. Hammer laver restaurant i et gammelt krudthus dernede, som dragørerne stadig siger om Kastrup. Mens Køge Bugt er deroppe. * Et frodigt revyår: faste­lavnsrevyen skrives af bl.a. Kai Holbech, Richard Stef­fensen og Einar Rosschou. Til revy nr. 2, som­merrevy­en, skriver Kai Holbech "Dragør, Dragør, dejlige by", som siden er blevet Dragørs nationalsang i den grad, at der er dem, der rejser sig op, når den ­synges. En af aktørerne er Borgerfore­ningens senere fuglekonge Arthur Jensen, af mange bedre kendt som Kokken. Han spiller Honolulus trafikminister, der rejser til Danmark for at studere jern­banedrift ved Amagerbanen. Årets tredje revy stod de fine landliggere i Tennisklubben for. * Brugsforeningen i Dargør vedtager på en generalforsamling at likvidere. Man regner emd et underskud på 40.000 kr. eller ca. 300 kr. pr. medlem. * Malermester Carl Leth afløser Hans Stautz som formand for Borgerfore­ningen. 

1926. Fuldmægtig A. Sørensen bliver fuglekonge. * Amagers histori­ker, postmester Chr. Nicolaisen, forudser samfærd­­sels­midlernes rivende udvikling og foreslår de hidti­dige gade­navne ændret, fordi mange af dem i virkeligheden er københavnske. Han digter nogle, der ikke kan forveksles, men alligevel lyder, som om de har været der i århundreder. Samti­dig får han Strandstien nord for havnen åbnet for offent­ligheden. Villaejernes hegn skal flyttes tilbage fra strand­kanten. Nicolai­sen påviser nemlig, at hollænderbøn­derne gen­nem tiderne har haft ret til at samle tang langs stranden, og de skulle jo gerne kunne komme til igen, hvis de fik lyst. * Læge Sehesteds praksis over­tages af en ung mand ved navn Poul Dich. * Dragørgaard ved havnen nedlægges som landbrug, og kostal­den og hestestalden bygges om til de rækkehuse, der i dag ligger ved siden af biografen. Selve biografen indrettes siden i gårdens gamle lade. * Nordre Røse fyrs tomands bemanding får det lettere: fyret går fra gas til elektri­citet. * Stationsforstander J.P. Kure afløser Carl Leth som formand for Borgerfore­ningen.

1927. Lærer A.H. Andersen bliver fuglekonge for anden gang. * Ny skole tages i brug i Store Magleby. * På Dragør kirke opsættes mindetavle over de af byens folk, der blev på søen. * Dragør borgerlige Skyttelag stiftes for at fremme samarbejdet mellem landliggerne og byens egne. * Graverboligen (i dag kirkekontor) holder op med at være skole. * Udlængerne til Raagaard i Ullerup brænder ned, men stuehuset reddes, selv om sprøjtemand­skabet fra Store Magleby taber slangerne undervejs, og selv om det var så strengt frostvejr, at vandet fra de utætte brandtønder gjorde vejen så glat, at sprøjtehestene ikke kunne stå fast. Et øjenvidne siger i Inger Kjær Jansens bog om Ullerup, at "så lille jeg end var, kunne jeg godt se det meningsløse i at hente vand ved bypo­sten i Viberup ved smeden og så køre til Raagaard og ankomme med to halve spande vand." Dr. Dich foreslår op­rettet et fred­nings­nævn. Han får det gennemført syv år senere.

1928. Kok Arthur Jensen, bedre kendt som Kokken, byens populære forhandler af Dragør‑Guf og Dragør‑Begejstringer, bliver fuglekon­ge. * 3. januar lander et af hærens fly på Saltholm, fordi de havde fået hurtig brug for en jordemoder på Holme­gaard. Den nyfødte fik i anledning af det uvante trafikmiddel navnet Stella Flyvia. * Dragørs nuværen­de biograf indrettes i Dragør­gaards forhen­værende lade. Rygtet siger ellers, det er den gamle kostald, men jeg har selv spurgt en af dem, der var med. * Amagerbanken fylder 25 (den begyndte jo som Kastrup Bank) og trakterer i den anledning aktionærerne med hummer og kylling i stedet for den allerede da obligate forlorne skildpadde. * Einar Worm benytter et sygeleje til at skrive den vistnok første Borger­forenings‑revy. Den hedder "En traadløs Aften", er i 19 af­delinger, giver 470 kroner i kassen og har Gerda Worm, Thora Bidstrup, Kaj Leth, vor senere fugle­konge Verner Riiber og vort senere æresmedlem Axel Aagesen (af mange bedre kendt som Köpernic­ken) blandt de medvirkende. Ved festen bagefter er herrerne i smoking og damerne i tilsvarende stort skrud. * Ge­neralforsam­lingen beslutter, at Borgerfore­ningen skal søge beværterbevil­ling. Året slutter med pølse‑ og ølgilde og ikke færre end to julebal­ler. 

1929. Årets fuglekonge: maskinmester P.H. Schiønnemann. * Voldsom snestorm af nordost blokerer Amagerbanen ved de graner, der indrammer banelinjen mellem Store Magleby og Dragør. Flere dages intensiv snerydning må til, før om­verdenen ikke længere er af­skåret. * Det går bedre med et andet tog: Minna og Poul Dich arrangerer stort Amager‑optog. Lokalarkivet har det på film. * Jerngitteret omkring den gamle frimurerloge i København købes for knapt 4.000 kr. og sættes op omkring Dragør kirke, hvor det står den dag i dag. * Amager­banken må flytte den stadig mere populære generalforsamling væk fra øen. Ingen Amager‑lokaler kan længere rumme den voksen­de aktionærkreds. Det år var der 225 med til skildpadden. I 1990erne vokser tallet til over 6.000.* Med fire stemmer mod tre nægter kommunalbestyrelsen Borger­fore­ningen tilladelse til at holde Sankt Hans‑fest på Badstue­vælen. Man skulle endda have loddet en hel bil væk. * Borger­fore­ningens sal moderni­seres, males, dekoreres og forsynes med ny kakkelovn, men ind­viel­sesfesten ender i stor skandale: et medlem af festud­valget ‑ ny mand i byen ‑ angriber i sin festtale et kommunalbe­styrelses­medlem så hårdt, at folk ikke alene udvandrer, men også melder sig ud. Der må general­forsam­ling til for at klare be­greber­ne. De mest oprørske bliver ekskluderet. 

1930. Grosserer J.M. Jørgensen, af mange bedre kendt som Kina‑­Jørgen, bliver fuglekonge. I disse år foregår Borger­foreningens fugleskydning ude på Dragørfortet. * Marine­maleren Chr. Mølsted dør. * Stor fest for fabrikant Wilh. Wieder, fordi han i 25 år har været formand for foreningen "Dragørs Fremme", der bl.a. stod for Anlægget. * Dragør Mu­seumsforening oprettes. * Beghuset ‑ det på havnen ‑ fylder ifølge nogle kilder 100 år, mens andre oplyser, at man allerede i 1754 indkøbte 1100 mursten til det. Det ene ude­lukker naturligvis ikke det andet. * 700-året for første skrift­lige vidnesbyrd om Saltholms eksistens. Det er Valdemar Atterdags jordebog fra 1230, der slår kends­gerningen fast. Dragør nævnes først første gang på skrift 1333. * Dragør Folkebiblio­tek søges startet på 1. sal i Borgerfore­ningen, hvor foreningens eget bibliotek ligger i forvejen. Men statens biblioteksdirektør Døssing siger nej, fordi der er udskænkning i stueetagen. I stedet lejer fol­kebiblioteket Strandgade 24 for 400 kr. om året. Bi­blio­teks­direktøren er heller ikke meget for at overtage Borgerfore­ningens 1000 bind. Han mener, at kun en femte­del af dem er noget at samle på. Derpå bliver Borgerforeningen heldigvis fornær­met og ved­tager, at det kan være det samme med både tilskud og bøger. * Der er grøde i dilettant‑fore­stil­lingerne det år. Borgerfore­ningen arrangerer ikke færre end to: "Abekatten" og "Valbygaa­sen" med Marie Bothmann, Rigmor Svend­strup, Verner Riiber, Hans Morten­sen, Gudrun Schmidt, Poul Jans, Kaj Leth og Svend Jans.

 

1931. Dragør Borgerforening fylder 25. Jubilæumsfugle­konge er bogholder Hugo Hansen. * Samme år beslutter Dragør sig til at holde 500‑års‑jubilæum. Ordet "beslutter" skal tages bogstave­ligt, for ingen ved, hvornår Dragør er født. Men da man aldrig skal lade en god lejlighed til fest gå fra sig, og da det valgte spand af år i alt fald ikke er det halve galt, vælger man året 1431 som udgangspunkt. Ikke færre end to monar­ker deltager i festen. Dels den regeren­de, Christian X. Dels hans forgænger, Christiern II, der dog frem­træder i skik­kelse af overofficiant Jensen fra Badstu­evælen. Rygtet vil vide, at festen ender i mismod, fordi det glas rompunch, man giver kong Christian X, kun indeholder te. Det var formanden for kommunalbestyrelsen, kaptajn Agerlin, der skulle have haft det. Han ville være sikker på at holde hovedet koldt, når nu majestæten var på besøg. Samme rygte vil vide, at det ridderkors, kong Christian havde haft med til ham, af samme grund forblev i kongens lomme. * Illustreret Familie‑Journal fejrer jubilæet ved tirsdag den 7. juli at bruge ikke færre end tre hele sider på at vise Dragør i middel­alderen og som byen ser ud nu. Se de smukke tegninger på midtsiderne. Selv nyere forskning giver tegneren ret. Næsten. * For­eningen "Dra­gørs Fremme" fylder 50. Dens formand, fabri­kant Wilh. Wieder, trækker sig samtidig fra Borger­foreningens bestyrelse. Ikke alene var han medstifter af for­eningen. Han var også kasserer i alle de 25 år, der var gået siden for­eningens start. Så nu føler han, der må nye kræfter til. Foreningen siger tak for indsatsen ved at gøre ham til vort første æres­medlem. 150 deltager i foreningens jubilæums­middag. * Der er fler borgerforeningsmiddage det år. Efteråret bliver behørigt fejret med et "Skramle‑ og Spisegilde" med ribben­ssteg, pølser, øl, æblekage, madeira og levende musik til dansen. Hele arrangementet koster fire kroner, alt ibereg­net.  Altså pr. person.

 

1932. Købmand Edv. Ravn, der havde butik, hvor Jørgen Clausen nu har radio­forretning, bliver fuglekonge. Det var hos ham, vort senere æresmedlem Axel Aagesen (Köpernicken) arbejdede i mange år, og det var ham, der uddannede blandt mange andre superkøbmand Erik Møller Jensen. * Dragør Museum flytter fra mid­lertidi­ge om­givelser i Rønne allé til sin nuværende plads i det gamle pak‑ og rådhus på havnen. * Store Maglebys gamle hånds­prøjte slukker sin sidste brand. To gårde med i alt fem stråtæk­te længer går til ved den lejlighed. * Borgerfore­ningens bestyrelse nægter at omdanne foreningens ejendom til biograf. * Fornærmelsen over det med folkebiblioteket (se 1930) går over. Foreningen skænker de sidste 458 bind af sin efterhånden lidt ramponerede samling til det ny folkebi­bliotek. Man blander for en sikker­heds skyld statens biblio­teks­direktør uden om denne gang (se også 1930).

 

1933. Boghandler E. Svanholm Jepsen bliver fuglekonge. * Nordens største bade-etablissement, Dragør Strandbad, åbnes på de nu fredede strandenge på Syd. Det er tegnet af den senere så berømte arkitekt Arne Jacobsen. Han rejser et 22 meter højt betontårn til livredderne, så de bedre kan holde øje med de 8.000 gæster, der er plads til. Højttalermusik fra eta­blis­se­mentet vækker mishag hos naboerne. Badegæ­sterne er lige­glade. Dem er der nemlig næsten ingen af. De synes, der er for lidt vand. * De første Gabriel Jensen Ferieud­flugter for københavnske skolebørn til Dragør begynder. Bade‑Etablis­semen­tet og Amager­banen står bi med rabat. * Ældste skriftlige vidnesbyrd om "Dragø­ør", som det blev stavet, fylder 600 år. Det handler om et Stralsund­skib, der var gået på grund her. * Fabrikanten og kunst­samleren Gunnar Sadolin slår to huse på Vestgrønningen sammen og placerer såvel sin bolig som sin store kunst­samling der. Det er det hus, der nu er bibliotek. Om‑ og til­bygningen tegnes af arkitekten Egil Fischer (se også 1949).

 

1934. Depotbestyrer Ole Larsen (Tuborg‑Sørens far) bliver fugle­konge. * Det gode skib "Alexandra" trutter første rute-afgang Dragør-Limhamn. Det efter­følges hurtigt af den hyggelige damper "Dragør", der kunne have ikke færre end to biler med på hver tur. * Dr. Dich får langt om længe sin vilje, Dragør Frednings­nævn bliver oprettet. Det er landets ældste lokale bevarings­orga­nisa­tion. * Amager­bankens aktieka­pital runder den første million. * Dragør Mejeri sælger rå og pa­steuriseret mælk for 23 øre literen, "nymalket morgen og aften", som Dines Bogø skri­ver. * Dragørs senere æres­borger, malermester Richard Ander­sen, Strandstræde 1, afløser stati­onsfor­stander J.P. Kure som formand for Dragør Bor­ger­fore­ning.

 

1935. Snedkermester Richardt Blichmann bliver fuglekonge. * Det er kun 200 år siden, Store Magleby fik sin første dansktalende præst. I alt fald siden hollændernes ankomst 1521. * Grundejerforeningen ”Lykken” meddeler kommunalbestyrelsen, at den enstemmigt har forkastet  navnet Øresunds Allé. * Søndre Mole får nyt havnefyr. * Amagerlands Skytteforening holder fugleskydning i Dragør Borgerforenings lokaler. * Da faldskærmsudspringeren John Tranum synker livløs sammen i et fly over Ringsted, kommer Falck og Zonen  ifølge Amager Bladet bogstavelig talt op at slås om ham, da flyet kort efter lander i Kastrup. * På Dragør Sygekasses generalforsamling stilles forslag om indførelse af tandpleje samt ydelse af briller. Begge forslag forkastes efter en langvarig debat – for tandplejens vedkommende fandt man, ”at i Forhold til Summen det kostede (2  Kr. pr. Medlem pr. Aar) fik Medlemmerne for lidt i Vederlag”. * Jais Nielsens freskomalerier på Dragørs nærmeste hospital, Sankt Elisabeth, afsløres og Amager Bladet skriver om: ”Det gigantiske Værk, der er et af de største i sin Art her i Landet, og den første større Dekoration af et Hospitals hvide Vægge i hele Verden”. * Det ny Dragør Fredningsnævn går med til, at Beghuset på havnen ombygges til nødtørftshus, fordi man derved sikrer sig dets fortsatte eksistens.* Sidst i juli går færgen ”Dragør” på grund i Dragør havn – skipper bliver blændet af solen,, rammer Nordre Mole, sætter maskinen i stå og føres af stærk blæst på grund i havnens sydside. De passagerer, der venter i Limhamn på at komme hjem til Dragør, må hjem med Øresundsselskabets returfærge kl. 2 nat.

 

1936. Maskinmester P.H. Schiønnemann bliver fuglekonge for anden gang. * Dragørfortet sælger sine største kanoner, dem på 35,5 cm. For en sikkerheds skyld: dette tal gælder projektilernes tværmål, altså. * Dragør kommunalbestyrelse freder strandengene og sætter en mindesten op i den anledning. Det er lige alt det, den undgår at blive flyttet, da der 24 år senere bliver lavet færgevej på området. * 400-året for Grevens Fejde, hvor store dele af sildemarkeds-Dragør blev ødelagt. * Natbusserne fra København forlænges til Sundby Remise, men Amagerbanen tøver med at føre dem videre til Dragør. ”Det er en meget bekostelig historie”, siger man. * Mange klager over for megen tang omkring fortet, men en jurist siger, der ikke er noget at gøre: ”Man kan ikke juridisk stille noget Krav paa Staten for, hvad den i Krigsøjemed finder at foretage af nødvendige Foranstaltninger”, hedder det. * Stort raseri ved rygter om, at Amagerbanens persontrafik med toget skal nedlægges. 

 

1937. Prokurist Einar Rosschou (far til den senere borg­mester Jørgen R.) bliver fuglekonge. * Drogden fyrskib, der blev lagt ud i 1837, inddrages og erstattes af det nuværen­de Drogden Fyr, en kæmpe­betonklods med over 20 rum, alle over vand­linien. Fyret står "løst" på 10 meter vand og er bemandet. * Store Maglebys hartkornsejere sælger Store Magleby kirke. * Lodsol­dermand F.W. Møller, også kendt som Kejser­lodsen, dør. Han hed Kejserlodsen, fordi han lodsede den russiske tsar og andre prominente personer ind i Sundet, når de var på vej til glade familiedage på Fredensborg hos Christian IX, Europas svi­ger­far. * Lufthavnen indfører et radiobåkesy­stem, så flyene får lettere ved at finde ned. * Dragørgaard i Tolderga­de brænder. Beboeren, den 32‑årige arkitekt Tobias Ritzau, bliver røgfor­giftet og redder sig halvt be­vidstløs ned ad en rebsti­ge. * Egon Svendsen (også kendt som Visslaren efter en indsats som fløjtekunst­ner i Skåne) debuterer i årets Dra­gør Boldklub‑­revy. 

 

1938. Malermester og Borgerforenings‑restauratør Carl D. Leth bliver fugle­konge. Han stod for vor restaurant 1926‑42 og har dermed rekord på den post. * Amagerbanen nedlægges første gang som passager­bane, men fortsætter med gods. Passagerer­ne får busser i stedet. * Jan Zibrandtsen bliver leder af Ama­germu­seet. * Dragør Strandhotel indretter fornem mari­nestue i det rum, hvor lodser og skippere spillede sjavs søndag efter­middag, inden de gik hjem til aftensmad: der hvor sven­skebu­tikken Provianten lå indtil 1999. Ind­vielsen af Marinestuen trans­mitteres af Stats­radiofonien med Aksel Dah­lerup ved mikrofo­nen. Optagelsen kan stadig høres på lokalarki­vet og dele af ud­smykningen kunne stadig ses i butikken. Resten er deponeret hos museet. * ”Det er bemærkelsesværdigt, at Dragør ind til anden verdenskrig hver sommer oplevede en tredobling af indbyggertallet i landliggermånederne, uden at dette medførte nogen ændringer af byens fysiske karakter” som Povl Abrahamsen siden skrev i Nationalmuseets bog ”Historiske huse i Dragør”: ”Fiskerfamilierne overlod stuehuset til sommergæsterne og levede selv tilbagetrukket i et enkelt loftsværelse, i udhuset eller i skuret på stejlerækkerne”.  Povl Abrahamsen kan dog også fortælle, hvordan det somme tider gik, når sommergæsternes børn blev sendt i byen for at få rullet vasketøjet.  Så kunne det hvast lyde: -Vi ruller inte for landliggere!

 

1939. Malermester Richard Andersen bliver fuglekonge. * Luft­havnen indvier Vilh. Lauritzens store hovedbygning. Ikke den nuværende, men den kønne gamle en tid lang lysegrønne, der i mange år lå ved den nuværende godsterminal, men som i 1999 blev rullet ned i den sydlige ende af lufthavnen formedelst 100 millioner kroner. * Rigsdagen vedtager at inddæmme det nuværende Vestamager. Den gang var området det fladvandede farvand Kalve­bo­der­ne. Derved skabte man beskæftigelse, så man undgik at sende en del dansk arbejdskraft til Tyskland. * Det gamle Dragør-erhverv, blegeriet på strandengene, dør ud. Dermed går et af råproduk­terne en uvis skæbne i møde: den fine hvide bøgeaske fra de store kaminer på Christiansborg. Den blev brugt til at koge lud af til det nyvævede hørlærredtøj. Blege­processen var temmelig om­stændelig og langvarig: hvert enkelt stykke tøj blev kogt og skyllet og vendt og drejet og udsat for solstik i ikke under otte uger. Blegeren havde haft det i hånden mindst 32 gange. Men så var der heller ikke mere vrøvl med dét. * Prins Knud bliver kommandant for Dragørfortet i vinteren 1939-40. * Verner Riiber skriver i A. Kierulff Jensens ”Amagerbogen” i et kapitel om en søndag på Amager bl.a. ”…Turen gaar videre ad krogede og snørklede Biveje, flankeret af blomstrende Rød- og Hvidtjørn, langs bugnende Marker og vidtstrakte Enge med det blaanende Øresund, til Dragør, Amagers Hovedstad. Langs Stranden her maa man uvilkaarlig blive imponeret over det storslaaede Badeetablissement, man ser. Tusinder af hvide Telte, befolket med glade Lejrfolk, der har hentet sig Sundhed og Energi til den kommende Vinter…Har man taget sig et Hav- eller Luftbad, fortsætter man langs Strandpromenaden og ind gennem den lille By. De små, krogede, men yderst renlige Gader med de velholdte Dukkehuse, hvor røde Tegl- og Straatage veksler, virker saa eventyragtigt paa den Besøgende de første Gange, man føler sig hensat til en Lilleputby og føler sig grebet af Stedets Charme. Paa Dragør Havn findes Musæet, der i rigt Maal fortæller om Dragørs tidligere Stortid som Lods- og Søfartsby. Her maa man endelig benytte lejligheden til at gøre sig bekendt med den lille Færge ”Dragør”, der i Sæsonen flere Gange daglig gør Turen over Sundet til Limhamn og Malmø.” * Amagermuseets leder, Jan Zi­brandtsen, bliver til­lige formand for dets be­styrelse. * Dragør Folke­bibliotek flytter til von Ostensgade 13, hvor der også er plads til læsestue. * Anden Verdenskrig bryder ud.

 

1940. Søndag aften den 7. april har Dragør Boldklubs dramatiske afdeling premiere på Holger Drachmanns "Det grønne håb" i Borger­foreningens sal. Fuldt hus. Næste forestilling, planlagt til søndagen efter, aflyses. Fordi tyskerne når at besætte Danmark først - om tirsdagen blandt andet via lufthavnen. * Dragør Biograf gennemfører sin forestilling - med den ganske passende titel "Stormfulde højder". * Prins Knud  er chef for Dragørfortet, der ser to tyske mineskibe og to tyske transportfartøjer allerede 6. april, tre dage før besættelsen. Og dagen efter fire tyske skibe gennem Flinterenden nordpå. ”Til trods for alle alarmerende indberetninger skete der ikke noget,” skriver han i sine erindringer. Og fortsætter: ”Jeg etablerede imidlertid – hvad der siden gav anledning til adskillig kritik – skærpet beredskab. Jeg gav ikke orlov – og fik også bagefter bebrejdelser i den anledning. Rechnitzer erklærede jo, at der ikke var nogen fare på færde…ogvar der heller ikke nogen fare. Nå, men jeg fik altså til min store forfærdelse den ordre, at jeg skulle sende mandskabet hjem på orlov. Nedslået og ærgerlig tog jeg den 8. om eftermiddagen hjem til Sorgenfri. Når det blev sagt, at jeg skulle give folkene landlov og orlov – ja, hvad jeg så selv være på fortet efter, og jeg tog hjem, lidet anende på det tidspunkt, at garden såvel i Gothersgade som på Jægersborg kaserne var i højeste alarmberedskab. Men det var jo også folk, der sorterede under hærens chef, general Gørtz.” Rechnitzer var flådens chef, daværende viceadmiral Hjalmar Rechnitzer. * Dragør Borger­forening aflyser fugleskydningen på grund af den tyske besæt­tel­se. Desuden beslaglæg­ger det danske politi geværerne. * Al fritids­sejlads ved Amagers kyst forbydes. * Anlægs­festerne slutter. * Amager­lands Skytte­forening må aflevere sin ammuni­tion. * Politiet forbyder faste­lavnsrid­ningerne. På selve besæt­telses­dagen den 9. april vedtager Store Magleby sog­neråd en øget indsats mod det voksende antal rotter. * Amagerbanen begynder at køre med passagerer igen. På den gamle konges fødsels­dag, 26. september, har Herman Bang-filmen "Sommerglæder" premi­ere. Den er delvist optaget i Dragør og har den nu nedrevne kønne gamle bygning Højerup (der hvor Dragør­hjørnet ligger) i hoved­rollen som Brasens hotel. * I juni udstedes forbud mod at have telte ude efter solnedgang. Det slår bunden ud af Dragør Strand­bad, som det år har sin sidste aktive sæson. * I årets løb mine­sprænges 10 skibe ud for Dragør.

 

1941. Også dette år afstår Borgerforeningen af nationale grunde fra at holde fugleskydning. * Vennekredsen i Store Magleby aflyser den offentlige faste­lavnstøndeslag­ning til hest. Den kommer først i gang igen 1946. De lukkede fastelavnsfester for medlemmerne fortsætter dog. * Fra lufthavnen flyves der stadig til Oslo, Malmø, Rønne og Berlin. * Al færdsel på isen for­bydes. Vinteren er nemlig så streng, at man kan gå helt til Sverige, og hvor ender man så. Eneste und­tagelse: kommunen indretter kommunal skøjtebane ved havnen. * Store Magleby sogneråd indkø­ber 100 ton tørv til beredskabslagre og videresalg. * Den tyske værne­magt begynder at anlægge rullebaner fra luft­havnen ud over Store Maglebys jorder. Her bliver Luft­waffes fly sat i skjul. * Tyskerne sætter luftvær­nskanoner op ved det nuværende Engvej og på Salt­holm. * Den danske spillefilm "En Søndag paa Amager" har premi­ere. Den rummer bille­der fra Dragør, Ullerup (Dortheas­minde) og især Store Magleby.

 

1942. Nu har tyskerne lidt nok. Dragør Borgerforening gen­optager fugleskyd­ningstraditionen. Carlsberg‑depote­jer August Jensen bliver fuglekonge. * Amagerlands Skytte­forening genop­tager også skydningen, men myndighederne kræver, man nøjes med at bruge luftbøsse. Vi ved ikke, om det samme gjaldt i Borger­foreningen. * Tyskerne opfører radar-, radio- og telefonknudepunktet "Krokodil" ved Aflands­hage på et område, den danske hær havde eksproprieret tidligere på året. I nærheden opstilles støjsendere, der skal hindre dra­gørerne i at høre radio fra BBC i London. * Ved ned­gravning af gas- og vandrør nær havnen findes i 120 centime­ters dybde en sammen­sintret metalklump med 220 mønter fra hansetiden, hoved­sagelig nordty­ske. * Engelske fly ud­lægger magnet‑­miner i Øresund. * Dansk politi etablerer vagt på Nordre Mole. Fiskerne skal vise papirer, når de sejler ud. Sårede fra minesprængte skibe behandles på samariterstation på Dragør skole. * Modstands­grupper oprettes i Dragør og Store Magleby. * De første dra­gørhuse fredes ‑ doctor's orders. * Filmen "Alle Mand paa Dæk" optages på Dragør havn. Gerd Gjedved ind­leder filmen med den stadig kendte "Jeg har en ven, en rigtig sejler". * Dragør Boldklub bygger klubhus - prins Knud deltager i indvielsen. * Dragør Strand­jagt­forening stiftes. * D.B. Dirchsen nedlægger efter 25 års tjeneste sit hverv som sog­neråds­formand i Store Magleby.

 

1943. Vognmand Ejner Rasmussen bliver fuglekonge. * Konge­lundsfor­tet over­mandes af tyskerne tidligt om morgenen 29. august, da det danske militær bliver sat ud af spillet landet over. Vagten såres. Mens tyskerne vidste besked med Dragørfor­tet, som de rykkede ind på allerede 1940, havde de tilsynela­dende helt glemt Konge­lunds­fortet, der stod under kommando af prins Knud. * På grund af udgangsfor­buddet må Amagerban­ken holde sin general­forsamling allerede kl. 16. * Tyske antiluft­skytska­noner opstilles bag Grushullerne samt der, hvor Engparken ligger i dag. Hyppige allierede overflyvninger med deraf følgende voldsom skydning fra de tyske kanoner. * Der oprettes kontakt mellem Studenternes Efterretnings­tjeneste og Dragør‑­fiskerne. Det var Ellen Nielsen, der solgte fisk på Gammel Strand, der var mellemled. Tyskerne opdager det. Hun kom først til Frøslev‑lejren og siden til den tyske Ravensbrück­lejr, men hun overlevede. * Danske jøder flygter til Sverige via Dragør havn. Værnemagten lukker øjnene, men 4. ok­tober dukker Gestapo op ved en flygtningeaf­gang. Heldigvis afgiver Gestapo varsels­kud, da de første 10-15 flygtninge møder ved Strandhotellet. Det advarer de 60-70 andre, der er på vej, så de undslipper, bl.a. takket være dr. Dich, der jo som læge har lov at køre med benzinbil. Flere Dragør-­fiskere må i den anledning tage til Sverige, til krigen er slut. * Tyskernes Gestapo beslaglæg­ger Villa Pax på Annasvej på Nord og jagter derfra de fiskere, der ikke slap til Skåne i tide. Flere pågribes. * Dragør kommu­nalbe­styrelse vedtager at forbinde Søndre Strandvej med Vest­grønningen hen over Dragør Strandbads jord. * Ved folketingsvalget får de danske nazister næsten 5 pct. af stemmer­ne i Store Magleby, mens de på landsplan må nøjes med 2,1 pct.

 

1944. Marineingeniør Aage Olsen (bedre kendt som Flyveren) bliver fuglekon­ge. * Personalet på Dragør rådhus består af fem: kommunesekre­tæren, kommunekas­sereren, to kontorassistenter og en kontorelev. * Under folkestrejken i juli graver københav­nerne kartofler op i Store Magleby med de bare hænder. * Amager Bladets tidligere redaktør, B.T.-medarbejder Kai Holbech (ham med "Dragør, Dragør, dejlige by") bliver skudt af tyskerne under aktion på Gammel Kongevej, hvor Gestapo fanger Infor­mations Børge Outze og professor Mogens Fog. * Den nuværende Hollænder­hal bygges af tyskerne som en af seks flyhan­garer. * Strandhotellet og Dragør skole beslaglægges af tyskerne. Undervisningen flyttes til Missionshuset og bibliotekets læsestue i von Ostensgade. * Fra 21. august indføres totalt færdsels­forbud på Dragør havn. Smedebakkens beboere indbe­fattet. Andreas Buntzen, bedre kendt som Massi, må vise Ausweis, når han skal hjem. * Tyskernes Gestapo skifter navn til Sicherheitsdienst, men i folke­munde kører det gamle navn uanfægtet videre. * Arne Jacob­sens Dragør Strand­bad rives ned. Selv om Dansk Folkeferie gerne vil overtage det til ferieboli­ger, siger kommunen nej. * Dragør Museums samlinger evaku­eres til Skjolde­næsholm. * Amagerbladet fortæller om en tobaksdyrker fra Store Magleby, der havde røget så meget af produktet, at han troede, han havde fået nikotinfor­gift­ning. Lægen fik det til høfeber. * Over 200 børn og deres lærere fejrer kongens fødselsdag med chokolade, kager og dans i Borgerfore­ningens lokaler. * I december lukker gasværket for gassen kl. 20-5 for at der skal være gas nok i røret til juledagene.

 

1945. Fisker Jan Schwartz bliver fuglekonge. * Den gamle Dragør­‑Limhamn‑­færge, som tyskerne havde taget, bombes i sænk i Kiel. * I februar gennem­fører lokale frihedskæmpere med held et våben­kup i et drivhus på Fælledvej. De tager våbnene fra vagterne ved de tyske rullebaner. * Lodsbådene stikker af til Sverige. * Selveste 4. maj bliver Dirch Strøbech skudt på Sydstranden. Da friheds­budskabet kommer samme aften, trækker jublende Dragør‑borgere borgme­ster Holger Greisen og frue rundt i byens gader i dr. Dichs karet. * 5. maj bliver Holger Kamp­mann Arnild skudt af Gestapo‑­folk, som har søgt dækning på Dragør Skole. Skuddet kommer fra klasseværelset øverst oppe i gavlen mod syd. Kampmann Arnild var på vej mod brandstationen og gik i gangen ved den gamle røde skole. Cykelsmed Jens Peter Andersen trak ham i ly og blev selv beskudt. * Tyskerne på Kongelundsfortet overgiver sig 6. maj til modstandsbe­vægelsen, mens dem på Dragørfortet kræver at se en englæn­der. Dragørfortet et kapitu­lerer derfor først 12. maj. Da hagekors­flaget er halet ned for sidste gang, saver tyskerne den store flagstang over, så Dannebrog ikke kan følge efter. * Lejr for tyske flygtninge oprettes i Store Magleby med tyskernes store hangarbygning, den senere Hollænderhal, som hovedkvarter. Også stor flygt­ninge­lejr på Kirkevej. Tusindvis af tyskere fra især Østtyskland bor i barakker i lejren. * Englæn­derne op­retter radio‑ og radar­station der, hvor Engparken nu ligger. * Forfatteren Harry Kaae udsender sin "Ama­gerrejse". * Englænder­ne overtager Dragør Badehotel efter tysker­ne, der under be­sættelsen brugte det som kommandocentral. Det gør så englænder­ne fra nu af. Modstands­bevægelsen placerer sin komman­docentral på Dragør skole til 6. juni, så børnene først får sommerferie 7. juli. * Ved sommerens havnefest er hoved­gevinsten en ton tørv.

 

1946. Salgschef Axel Nielsen bliver fuglekonge. * Minde­sten for besættelsens ofre rejses ved Dragør kirke og i Magle­bylille. * Oppe i Store Magleby genoptages tøndeslagningen efter krigen. Første freds‑tøndekonge deroppe: den senere konservative borgme­ster Albert Svendsen. * Dragør får sin første socialdemo­kratiske kommunalbestyrelsesformand, Edgar Jørgensen. Han regerer til sin død i 1954. * På Kløvermarken længere inde på Amager bor der nu 18.000 tyske flygtninge. Ved årsskiftet var der 4.100 flygtninge i Store Magleby fordelt på fem lejre. * Ullerup selskabelige Skytte­forening fylder 50. * Hollands daværende kronprinsesse Juliana og prins Bernhard besøger Store Magleby og eskorteres af 22 faste­lavnsryttere. Dog uden tøn­deslag­ning.

 

1947. Frugtgrosserer Børge Olsen bliver fuglekonge. Store Magle­by‑lejren lukker, de sidste tyske flygtninge bliver sendt hjem. Alene i den nuværende Hollænderhal boede der på det tidspunkt 1.200 mennesker. Ifølge Dines Bogø fordoblede deres tilstedeværelse Store Magleby kommunes indbyggertal. * Haveforeningen Maglebylund på Kirkevej oprettes. Til at begynde med bor medlemmerne til leje, men 11 år efter køber de de 345.421 kvadratalen for 597.237 kr. Det svarer til en kvadratmeterpris på 4,39 kr. den gang. * Dragør sætter under behørige protester kommuneskatten op fra 7,0 til 7,5 pct. * I august forlænges Amagerbusserne helt ind til Københavns rådhusplads med 42 afgange i hver retning hver dag. Der er kun halvt så mange mellem Rådhuspladsen og lufthavnen. * Amager Bladet tilbyder en uge ved Storstrømmen med bus begge veje, ophold, fuld forplejning og udflugter hver dag for 135 kroner. * Lufthavnen i Kastrup overvejer at oprette eget brandkorps.

 

1948. Politibetjent K.O. Møller bliver fuglekonge. * Store Magleby sogneråd beslutter, at den tyskerhangar, der senere blev til Hollænderhallen, skal rives ned senest i 1953. * Dragør kommunes budget nærmer sig millionen, men lægger man det sammen med Store Maglebys, de to var jo ikke lagt sammen endnu, når man op på 1,4 millioner. * En indsender skriver  i Amager Bladet, at det er forbavsende, at hvert 10. menneske i Dragør får aldersrente, som det hed den gang. * Gode kræfter udkaster planer om en sommerbasar, så man kan oprette en børnehave – ”en Tanke, der jo længe har skullet realiseres i den lille By”.  Det lykkedes komiteen ”at formaa den kendte Dragørlandligger, Studentersanger, Landsretssagfører Ejgil Jensen, til at give en Viseaften i Gymnastiksalen til Fordel for Arrangementet.”  Sådan blev menighedsbørnehaven til. Han stavede det ellers Eigil, men man må jo ikke forvanske citater. * Fredningen af Grushullerne er ved at gå i vasken, fordi Overfredningsnævnet sætter Store Maglebys erstatning op fra 40.000 til 50.000, selv om området i den offentlige vurdering kun står til 10.500 kr. og pålægger Dragør at betale hele forhøjelsen eller i alt 20.000 kroner. Dragør kommune vil kun give de oprindeligt planlagte 10.000 kroner. Som kommunalbestyrelsesmedlem M.O. Jensen udtrykker det: -Jeg finder det dristigt gjort at foreslå at bruge 20.000 kr. af skatteydernes penge til at frede et areal, der ligger i en anden kommune. * Sidst i august stikker 400 gæs af fra Saltholm. De vil nok hjem til havnefesten. De ankommer til Dragør i god behold ledsaget af et par fiskerbåde, der hjalp til at holde sammen på flokken.  

 

1949. Gårdejer Gerhard Jansen, Kongevejsgården (der hvor Irma lå til den blev til SuperBrugsen), bliver fuglekonge. * Arkitekten Egil Fischer skriver den fortrinlige bog "Dragør" (se også 1933). * Menighedsbørnehaven etableres – omkostningerne var anslået til 17.000 kr., men blev i stedet 52.000. Hertil skal lægges 43.000, som private havde lagt for med at skænke. ’ Søvang rejser på ny krav om et dige , efter at ca. 40 pct. af det 450.000 kvadratmeter store område endnu en gang oversvømmes. Det sker næsten hver vinter. * I marts optages Amagerbankens aktier til daglig notering  Københavns Fondsbørs, men ikke dermed sagt, at man kan købe, ”da det er meget sjældent, der er nogen der vil sælge disse Aktier” som Amager Bladet skrev. Første dag på Børsen gik da også uden omsætning. * Dragør ophører med selv at lave strøm, overgår fra 127 volt til 220 og til forsyning fra København.  * Debatten om fredning af Grushullerne raser. Dragørs andel – selv om Grushullerne ligger i en anden kommune – anslås til 15.000 kroner, hvad der får kommunalbestyrelsens Robert Hansen til at spørge, om mon ikke det kan fås billigere?  Han fortsætter – og dette er ordret refereret fra Amager Bladet”: Det er en overordentlig stor Overraskelse, at Formanden forlanger vi skal tage Stilling til at yde 15.000 Kr. straks. Jeg er i og for sig ingen Modstander af, at Grushullerne bevares, men jeg vil foreslå, at vi (Fortsættes i næste Nr.)” – og det gjorde referatet så. Prisen endte i de 50.000 kroner. Dermed gik paskeroskerne (nikkende kobjælde) og maliskerne (tusindfryd også kaldet bellis) fredelige tider i møde.

 

1950. Årets fuglekonge: Carlsberg‑depotbestyrer Jacob Jensen. * Dr. Dich bliver formand for Foreningen for gamle Bygningers Bevaring. * Hans sviger­søn, arkitekt Povl Abrahamsen, over­tager posten som arkitekt og sekretær for Dragør Fredningsnævn efter Harald Nielsen, der tog tørnen de første 16 år. * Dragør Sejlklub åbner sit nuværende klubhus, det tidligere Greisens Pakhus, på Nordre Mo­le. * Stor debat om byggeriet i ”Dragør Enge”. * I marts skifter radiostationerne bølgelængder, men en radioforretning længere inde på Amager averterer, at ”om faa Dage vil De i Aladdin Radio kunne købe gennemsigtige Skalaer, som kan paaklæbes Deres Radio”. Så man igen kunne finde Motala, Lahti, Athlone, Hilversum og Reykjavik. * Dragør kommune vedtog at støtte Frihedsfonden, der havde bedt Dragør og andre kommuner om tilskud. Kommunen vedtog at følge nabokommunernes eksempel og skænke det gode formål fem øre pr. indbygger, i alt 125 kr. * Dragør kommune havde fået besked om, at biblioteket, von Ostensgade 13, var blevet fredet i klasse B, hvad der ”fik Formanden til noget forbavset at spørge om hvem der havde begæret en saadan Fredning. Ingen af de øvrige Medlemmer kunde svare herpaa, og da Holger Jensen udtalte, at en Række Grundejere i Byen havde faaet en lignende Meddelelse om Fredning af deres Ejendom uden at kende det ringeste til Sagen paa Forhaand, enedes man om at foretage en Undersøgelse af, hvem der paa egen Haand tillod sig at indstille Ejendomme i Dragør til Fredning”, som Amager Bladet skrev.

 

1951. Murermester Henry Carlsen bliver fuglekonge. * Byg­geriet på Engparken begynder. * For 300 år siden det år havde kromand Svend Hansen Gynge (nej, ikke dén Svend Gønge) kongelig svane­jagt. Forinden tøjrede han sine gæs på taget af et skur. Da Frederik III forundret spurgte hvorfor, svarede han, at han ingen jord havde at sætte dem på. Det hjalp. Kongen gav ham tre tønder land nord for havnen samt den gamle toldbod til ned­rivning. Siger historien. Om det så tillige er historisk, er en anden sag. Men Strandho­tellet ligger der da endnu. * Amager får sin første højeste­rets­sagfø­rer, skoleinspektør Peter Kocks søn Børge. Han bliver tillige øens sidste, for tildelingen af den titel blev siden indstillet. * Amager Turistfor­ening (formand Axel Hermann) fejrer sit 25‑års ju­bilæum med ny, stilfuld Amager‑brochure. * Stor strid om planlagt mini­golfbane på de ellers fredede strandenge.

 

1952. Arbejdsmand Edvard Svendsen bliver fuglekonge. * Ma­lermester Richard Andersen bliver Dragørs første æresbor­ger.* Nye Salt­holms-vedtægter kræver ikke blot, at man har jord på Amager for at være med. Man skal også have dansk indfødsret. * Den frygtede kartoffelål truer med at umuliggøre den ellers så berømte kartoffelavl på Amager. Landbrugsministeriets Tilsyn med Smitsomme Plantesygdomme siger, at ”Amager er vort smertensbarn”, og forklarer problemet med, at hvor man andre steder i landet bytter rundt på afgrøderne hvert år, har amagerkanerne kartofler i det samme stykke jord år efter år. Kartoffelålen kan ellers holdes nede eller helt udsultes ved at der går mindst fire, gerne flere år mellem afgrøderne.  For en sikkerheds skyld: kartoffelål er ikke den ål, man spiser med stuvede kartofler og brændevin til, men skadedyr, der angriber planternes rødder. * Dragør kommune overvejer at søge overgang til købstadskommune. * A/S Dragør-Limhamn-færgen i Likvidation ophæves.  Det er ikke den, der få år senere fører tung trafik ind gennem byen, men den lille, hyggelige, populære, der før krigen førte mennesker og højst to biler ad gangen over Sundet. Selskabets eneste aktiv blev nemlig sænket i Kielerkanalen efter at være blevet ”overtaget” af tyskerne under krigen. Aktionærerne får dog alle pengene plus næsten lige så meget til udbetalt. ´I juli åbnes for trafik over Slusen, så man kan komme direkte fra Amager til Valby. Dog kun nogle timer om dagen, for der skydes stadig med skarpt på Vestamager. Og man skal  bære sin cykel over selve Slusen. Biler er der slet ikke tale om. Endnu.  

 

1953. Landsretssagfører Eigil Jensen, gift med kejserlod­sens (se 1937) datter Ingeborg, som mange kendte bedre som Ings, bliver fuglekonge. * Dragørs første selvbetjeningsbutik indrettes af Irma der, hvor Dragør Bistro ligger nu, og hvor Dragørs første køb­mandshandel menes at have ligget. * Den gule skole på Vestgrøn­ningen må vige pladsen for den nye røde skole, som den senere borgme­ster Jørgen Rosschou i et læserbrev karakteriserer som "en løbsk hest, der er løbet ud i fortovet." * Fjerkræfor­eningen ved Stejlerne må flytte ud til konkurrenten, den ved Knudens Bro. * Dragørs sog­nepræst flytter til ‑ Dragør. Lige siden Dragør Kirke blev bygget i 1885 har han nemlig haft bolig i Store Magleby. * Samtidig får Store Magleby sit vild­treservat i de gamle lergrave bag Kernehuset. * Dragørs tøndeslag­ninger domineres som sædvan­lig af origi­nalt udsmykkede flåder på vogne. Dette år er den mest iøjnefal­dende figur Peter Sømand som kaptajn Carlsen på det skæve skiv "Flying Enter­prise". Det den gang så voldsomt omtalte havarerede fragt­skib ejes af rederi­et Isbrandt­sen, der som A.P. Møller har rødder i det dragørske og er ud af samme familie. * Den gamle bro ud til Dragørfortet erstattes af den nuværende dæmning, der får navnet Prins Knuds Dæmning til minde om fortets mangeårige kommandant. * Den forholdsvis nybagte Dragør-borger Otto Leisner begynder en tradition med kåring af Årets Molepige på Dehlsens Hotel (nu Badehotellet). Overskuddet går til julepakker til trængende familier. Det kan man da kalde pakker. * Dragør kommunalbestyrelses formand får lov at kalde sig borgmester.

 

1954. Slagtermester Chr. Weber bliver fuglekonge. * Fore­ningen "Vennek­redsen", der står for tøndeslagningen i Store Magleby, får ny fane. Den første, den fra starten i 1886, er simpelt­hen slidt op. * Amager får sin første fuldautoma­tiske tele­fon­central, 50 i Kastrup. * Kirkemini­steriet god­kender sogne­deling, så Dragør kommune bliver sit eget sogn. Hidtil hørte Dragør under Store Magleby også på dette felt. * En grundejer i Søvang beder Store Magleby sogneråd om tilladelse til at fjerne den del af diget, der går gennem hans have. Sognerådet er imod, for det kan føre til oversvømmelse af store arealer, men har ikke noget at skulle have sagt, da der ikke er noget lokalt digelav. * Kirkeministeriet kasserer menighedsrådsvalget i Dragør. Der var ganske vist kun indkommet én liste, men man havde glemt at bekendtgøre det to gange i kirken, og fristen for indlevering var heller ikke i orden. Så da kirkeminister Bodil Koch i sin torsdagsmodtagelse – det var den gang - fik ikke færre end to klager fra folk, hvis navne aldrig blev oplyst, krævede hun nyvalg. Det nægtede Dragør, for ministeren havde selv klokket i det: sådan en klage skal først til provsten, så til biskoppen, så til valgbestyrelsen, og ingen af tingene var sket. Men ministeren stod fast, og så var der pludselig to lister. Den oprindelige fredsliste fik 495 stemmer, den ny liste (fra Menighedssamfundet, som dog intet havde med klagerne at gøre) fik kun 90.

 

1955. Arkitekt Chr. Brandi, der bl.a. har tegnet det nuværende Dragørhjørne, bliver fuglekonge. * Elisenborg nedlægges som restauration og omdannes til ungdomsklub. Den ny røde skole på Vestgrønningen tages i brug. * Efter en 11-års pause bliver der Dragør-revy igen. Poul Jans skriver den med bidrag af Harry Kaae og Julius Lorentzen. Dekorationer og kostumer: Knud Jans. Blandt de medvirkende: Jørgen Ancher, Else Dirchsen, Willi Hansen (Boogie), Leise Jans, Kaj Leth, Hanne Lorentzen, Bente Nørregaard, Egon Svendsen og Aase Zimmermann. * Ekstra Bladet meddeler under overskriften ”Jerntæppet ned i Dragør”, at borgmester Holger Greisen nægter på forhånd at udtale sig om et bestemt punkt på det forestående kommunalbestyrelsesmøde: ”Dragør er ganske vist den af de københavnske Omegnskommuner, der ligger nærmest Sovjetunionen, men alligevel skulde man ikke tro, at det vidle emdføre Paavirkning blandt de saa fredelige og venlige Dragør-Borgere” hedder det i indledningen. Emnet var fredningen af Hvidtjørne-området. * Og Amager Bladet for i flint, fordi folk var begyndt at gå i vandet uden tøj på: ”Paa den Sandklap, der ligger lige Sydvest for Badeanstalten, florerer det saaledes at Folk allerede har døbt den ”Nøgenkolonien”. Man forstaar ikke rigtig den Mentalitet og synes normalt, at det maa være mærkelige Mennesker, der optræder paa den Maade, og derfor forbavser det meget, at der blandt Nudisterne findes kendte Mennesker i Dragør, der paa den Maade lufter deres ”Yndigheder”. Det skulde jo gerne være saaledes, at Damerne kunde færdes paa Stranden uden at generes af nøgne Mænd, og saaledes at Dragørerne kan lade deres unge Døtre bade ved Stranden” skrev bladet.

 

1956. Borgerforeningen fylder 50. Kulhandler Karl Petersen, bedre kendt som Kul-Karl, bliver jubilæums-fuglekonge. * Den kønne gamle bygning Højerup må give plads for det nuværende Dragørhjørne. Efter et dramatisk møde på rådhuset lykkes det at få pillet en etage af projektet, men Højerup, der begyndte som fabriksvæveri ca. 1830, bliver alligevel revet ned få år før det bliver moderne at bevare gode gamle bygninger. * Årets julemærke tegnes for anden gang i Dragør. Denne gang af arki­tekt Povl Abrahamsen, der vælger julepynt som motiv og tegner fire forskellige mærker. Der blev det år solgt ju­lemærker for 2,1 million kroner. * Ullerup-damerne stifter deres egen Damernes Skydeklub. * I Borgerforeningen stiftes Amanda‑­klub­ben. Dens love har kun én paragraf, formålspa­ra­graffen: "Man skal komme for sent hjem til frokost."

 

1957. Grosserer Emil Nielsen bliver fuglekonge. * Flyvevåb­net forlader lufthavnen, og de militære hangarer ved luft­havnens dragørport, Sydporten, overgår til charter‑brug. Lufthavnens hovedstartbane forlænges og klipper derved Amager Landevej over. Trafikken flyttes til Englandsvej eller Jetvejen, som den derpå bliver kaldt. Den skærer tværs gennem det gamle Store Magleby. * Igen i år tegnes julemærket i Dragør. Og igen er det Povl Abraham­sen, der dermed scorer julemærke‑hattrick for Dragør. Mærket er femdobbelt. Temaet er "Skib med juletræ i masten". Salg: 2,0 million kroner. * Dragør-Nyt begynder at udkom­me 22. oktober. Bindestregen er siden afskaffet. * Ullerup skole nedlægges trods rungende protester. Eleverne henvises til Pile­gårdsskolen og Løjtegårdsskolen. Tårnby kommunes løfte om, at bygningen skal bruges til forsamlingshus, brydes. Den bliver solgt til fabrik og revet ned, da lufthavnen senere udvider. * Dragør­for­tet nedlægges. Søværnet overtager det og gør det til mari­nesta­tion.

 

1958. Bogtrykker Niels Rye Thurø Nielsen bliver fuglekonge. * Store Magleby opgiver den ene af sine to årlige tøndeslag­ninger. Fra nu af rider de gifte og de ugifte sammen. Indtil da havde de hver deres dag. * Fastelavnsrytterne ved ikke deres levende råd: snekkerne, de små muslingeskaller på hestenes seletøj, er ved at slippe op. Men ØK‑skibsfører Andreas Buntzen ("Massi") iværksætter en verdensomspændende ef­tersøgning af den usædvanlige vare og hjemfører fra Fjernø­sten på "Manchuria" og siden fra Afrika på andre skibe i alt 28.000 skaller. Der går kun omkring 1000 til et helt seletøj, og de skal bare bruges til reparation, så der er nok til mange år. * 300‑året for Svenskekon­gens skrappe dag i Dragør: Karl X Gustav var ved at blive taget til fange for enden af det nuværende Strandstræde. Den danske officer Mikkel Skov mente ikke, majestæten havde noget at gøre der. Han greb derfor fat i den kongelige krave, men en svensk soldat med dragen sabel kastede sig imellem, så Mikkel Skov måtte nøjes med nogle hundrede år senere at lægge navn til Dragørs spejdertrop. * Harry Kaae udsender 1. udgave af "Byvan­dring i det gamle Dragør". * Socialde­mokraten Holger Jensen indleder niårig tilværelse som Dragør‑borgmester. * Havefore­ningen Søndergården oprettes.

 

1959. Slagtermester Egon Nielsen, blandt venner bedre kendt som Noggi, bliver fuglekonge. * Skibsreder Hans Isbrandtsens mindefond betaler nyt våbenhus til Dragør Kirke. * Under udgravning til Dragørs kommende færgeleje finder man en stenal­derøkse og en krukke. Krukken er fra hansetiden. * Dragør får sin første bevaringsvedtægt. Med tiden danner den mønster for mange andre byer. * Gårdejer Axel Sally bliver formand for Saltholms ejerlaug, og Friluftsrådet prøver at plante skov derovre, men rødderne kan ikke trænge gennem kalken. Trærødder­ne, altså. Men de to gamle "skove" derovre er der endnu: Amagersko­ven og Østskoven. * Sjæl­landsbroen åbnes.

 

1960. Gunnar Thomsen bliver fuglekonge. * Lim­hamn­‑færgen genopstår. De to små færger "Dragør" og "Limhamn" mødes med voldsomme protester, dels fordi deres dobbeltmotorer fremkalder iørefaldende oversvingninger med hyletoner, dels fordi vejen ud til dem anlægges over de strandenge, kommunal­be­styrelsen ellers havde fredet i 1936. Det var lige før man måtte flytte kommunens mindesten for fredningen. Se selv efter lige syd for Færgevej. * Lodstår­net skal rives ned. Det 48 år gamle træværk er begyndt at give sig, og tårnet har ingen funktion mere, for nu om stunder flager skibe ikke efter lods. De ringer over radio­en. Men på ny rejser folket sig, ligesom da tårnet blev bygget. Denne gang dog med modsat fortegn. Nu er det ikke længere et grimt stavær, men byens vartegn, og det må værnes. Amager Bladet laver ind­samling blandt Dragørs borgere, og A.P. Møl­ler og Tuborg skyder resten til, så det en gang så forkætrede tårn reddes. * Hidtil har de Store Magle­by‑­borgere, der boede tættere på Dragørs bibliotek end på deres eget, fået lov at låne bøger i Dragør. 1. april lukker Dragør af for dem, fordi Store Magleby ikke vil betale. Så kan de blive hjemme, kan de. * Store Magleby kommunekontor flytter fra villaen på Hovedgaden 29 til det nuværende fælles rådhus på Kirkevej.

 

1961. Overassistent Bent Jans bliver fuglekonge. * Længere inde på øen spiller Røde Kro teater sin sidste forestilling. *  I Dragør spiller Bold­klubben sin sidste revy. En af de medvirken­de: Rigmor Høj. * Kongevejsgården midt i Dragør (der, hvor Irma lå indtil for nogle år siden) rives ned. Man gør fund fra hansetiden. * Politiet kræver tøndeslagningen i Store Magleby flyttet fra Møllegade til Hovedgaden, som trods navnet giver færre trafika­le pro­blemer. * Store Magleby Kirke fylder 350. * Planer om storlufthavn på Saltholm. * Protester mod den ny færge til Limhamn fører til oprettel­sen af landets formentlig første mil­jøliste, Liste T. Den gang vidste man bare ikke, at det hed miljø.

 

1962. Guldsmed Henry Jacobsen bliver fuglekonge. * Dragør får judoklub og lokalarkiv. Sidstnævnte begynder i en papkasse på en førstesal i biblioteket i von Ostensgade. Der, hvor dr. Dich kom til at bo som pensionist. * Forfatteren Harry Kaae udgiver bogen "Dragør ‑ huse, mennesker, historie og historier" med foto­grafier af lito­graf Verner Permild. * Første repræ­sentant for Liste T bliver valgt ind i kommunalbestyrel­sen. Det er den senere borgmester, Jørgen Rosschou. * Københavns Radios Erik Bach får næse af Ra­diorådet, fordi han omtaler Liste T’s tele­fonavis, den første politiske i Danmark, i en udsendelse før kommunalval­get. * På Strandjagtens herretoilet på havnen opsætter en miljøbevidst person , måske toiletpasseren, dette skilt: ”Hvis De har cigaretskod i urinen, søg venligst læge” Badeho­tellet, bedre kendt som Dehl­sens Hotel, skifter navn til Dragør Færgegård.

 

1963. Vognmand Jan Blaes Schmidt bliver fuglekonge. * Skolen ved Vierdiget åbnes. Den ledes af Danmarks på det tidspunkt yngste skolein­spektør, Poul Juel Jensen. Vierdigeskolen bygges i så let en udførelse, fordi den siden skulle kunne rives ned, når det midlertidige børne-boom var overstået. * De venlige dame­stemmer på Dragør central forstummer og erstattes af fuldauto­matik med be­gyndel­ses­cifrene 53. Først mange år efter afsløres det, at det ikke er Dragør central, der skifter navn til 53, men den gamle landcentral ”Magle”, der simpelthen opsluger ”Dragør”. Else Arnbos røde Stationsvej-villa, der har huset Dragørs telefoncentral i 55 år (25 år under Else Arnbos far, Chr. Nicolaisen, og 30 år under hende selv) bliver tømt for KTAS‑udstyr bortset fra fru Arnbos private telefon. * Nordre Røse fyr fuldautomatiseres. S­idste faste be­manding forlader fyret 31. oktober.

 

1964. Fabrikant Louis Andersen bliver fuglekonge. * Det år trans­porterer den ny Limhamn‑færge over én million men­ne­sker til Limhamn. Og velsagtens nogenlunde lige så mange tilbage igen. * Lions Club Dragør-Store Magleby (i dag Lions Club Dragør) stiftes med Erik B. Nielsen, Stærevænget, som første formand eller president, som det hedder i de kredse. * Dragør Gasværk overgår fra selv at fremstille gassen til at sælge propanluft, altså flaskegas, der blev distribueret fra gasværket. * Lydprofessor Fritz Ingerslev sætter en halv jetjager op på Saltholm, så man kan måle de formentlige lydvirkninger af en eventuel lufthavn derovre. * 1. juni ”blev indledningen til en ny epoke for postvæsenet på det sydlige Amagerland. Fra den dag gennemføres en daglig ombæring til ca. 195 husstande i yderdistriktet pr. bil…og samtidig bliver to mand forsynet med knallerter” skrev Amager Bladet. * Store Magleby Sejlklub stiftes og giver sig til at lede efter en havn. * Store Maglebys første etagebyggeri er snart færdigt. To-et-halvt-værelse skal koste 635 kr. plus varme. Det er det, der i dag hedder Stationsvænget. * Milepælen på Kongevejen er pludselig væk, men heldigvis er den kun ført til restaurering på Nationalmuseet. Bagefter kan man læse, at der igen skulle være  halvanden mil til København. 

 

 1965. Borgerforenings‑restauratør Georg Ring bliver årets fugle­konge. * Lions genindfører den dragørske tøndeslag­ning på Vest­grønningen. Den havde ellers ligget stille nogle år. Det foregår under betydelig bevågenhed fra køben­havner­ne. Det er nu en gang nemmere at tage til Amagerland om søndagen end om mandagen, hvor de rider i Store Magleby. For slet ikke at tale om onsdag, hvor de rider i Ullerup. * ”Klipfisken” på havnen brænder. Den var begyndt som del af den store flygtningelejr på Kløvermarken i 1946 og indviet som katolsk kirke. Da lejren blev nedlagt, blev barakkerne solgt. To af dem blev et par år efter bygget sammen og lavet til klipfiskefabrik i Dragør. * Dragør tjørneenge fredes midlertidigt. * Kommunen indstifter sin sports­pris, den nu­værende sports- og kulturpris. Den får form af et flot fyrfad, tegnet af Povl Abrahamsen. * Store Magleby sogneråd skifter navn til kommunalbestyrelse. * Dragør Nyt forkynder glad med udråbstegn i overskriften, at ”Dragør køber Sadolins Hus”, og i artiklen gætter man på, om det skal være rådhus eller bibliotek. Det smukke hus på Vestgrønningen ender som det sidste.

 

1966. Overassistent Jørn Palm Pedersen vælges til fugle­konge. * De konserva­tive stiller op for første gang under eget navn ved kommunalvalget. Tidligere var de blot en del af en borgerlig fællesliste, Liste H i Dragør. * Fru Schou forærer sit hus (hvor boghandleren lå på hjørnet af Kongevejen og Badstuevælen) til byen. *Irma flytter fra Dragørhjørnet til den ombyggede Kongevejsgård, der hvor SuperBrugsen ligger nu. * 22. februar modtager det ny syge- og plejehjem Enggården sin første beboer, og Dragør Nyt kalder det et af Danmarks smukkeste og slår optimistisk fast, at hjemmet er bygget for fremtiden. * Springvandsfiguren på Dragørhjørnet (den nuværende Nordre Væl) Lille Peter springer igen efter ondsindet hærværk. Med hele fire stråler, noterer Dragør Nyt. * Skibsreder Per Henriksen indregistrerer endnu en nybygning i Dragør, Mercanaut. * ”Dragør-Maglebyleje Bjergeforening”, i daglig tale kaldet Bjergelavet, fejrer 100-året for sin aftale med Svitzer, at de to skulle hjælpes ad, hvis der var skib på grund. Dragørerne skulle især lette grundstødte skibe, så de kunne trækkes af grunden. Bjergelavet, der ikke eksisterer mere, menes oprettet i 1711. * Dragørs ny bibliotek i Sadolins Hus på Vestgrønningen indvies og forbløffer ved at kunne sende radiogrammofonmusik fra to pladespillere ved udlånsskranken ind til seks hovedtelefoner i avislæsestuen. * Anna Mølsted skænker sin far marinemaleren Chr. Mølsteds atelier til museet.

 

1967. Snedkermester Arild Andersen bliver årets fuglekonge. * Havnesmedien fylder 300 år. * Fysiklærer og otte elever kommer til skade, da et fysikfor­søg på Dragør skole mis­lykkes. * Kommunen køber Krudthuset, Krudttårnsvej 31, af hæren. * På første generalforsamling i den ny Tværpolitisk Forening vises billeder fra kommunens nystartede fotosamling, og tilhørerne - der var fri adgang for alle – blev opfordret til at finde gamle Dragør-billeder frem og lade biblioteket få dem. * Senest fra årets udgang skal de 30 sidste das-ejere i det gamle Dragør gå over til snoretræk. Natrenovationen nedlægges nemlig fra nytår. Dragør -Nyt citerer en das-ejer: ”Sågu’ ku’ der være hygge ved sådan et lokum. Jeg ku’ sidde på mit og se ned ad hele gaden gennem tremmerne…især sådan en sommer-søndagmorgen når naboerne gik efter morgenbrød…og piberøgen bølgede i solstriberne…men på den anden side…en vintermorgen, når man først måtte rage fygesneen af sædet…nej – så foretrækker jeg sgu mit nye lune toilet”. * Medlem af skolekommissionen, forfatteren Jesper Jensen vækker furore ved at skrive en moderne skolemusical til Dragør skole,  ”Ska’ vi sjippe” med musik af Erik Moseholm.  Dele af musicalen blev vist i fjernsynets ”Ugens ekko”. * Dragørs populære sognefoged gennem 33 år, M.O. Jensen, trækker sig på grund af alder (74). * Politiet og kommunalbestyrelsen giver beværterbevilling til den splinterny Dragør Bistro på hjørnet af Kongevejen, der hvor Irma tidligere lå. Dog i første omgang uden ret til udskænkning af stærke drikke. * Den amerikanske forfatter Henry Miller holder til hos familien Sornum i Sønderstræde, og en af hans artikler i ”Playboy” er dateret ”Dragoer, Denmark”. * Maglebys havn stik ud for Strandhotellet mister en attraktion, idet udlejningsrobådene forsvinder. Johs. Magleby holder nemlig op.

 

1968. Redaktør Verner Riiber bliver fuglekonge. * Fra årets begyndelse øger Dragør-Nyt udgivelseshyppigheden – fra hver 10. dag til hver uge. * Dragør får sin første lokalarkivar, Svend Jans. * Kommunen indfører parkerings­forbud i Dragør indre by, af nogle bedre kendt som City. Fogdens Plads har ganske vist lige fået bro­stenene lagt om, så de danner mønster i parkerings‑båse, men en analyse viser, at den hastigt voksende motorisering betyder, at der kun er plads til en tiendedel af indre bys biler, hvis de skal holde på gade, vej eller plads. Derfor kan man lige så godt lukke helt af. Så slipper man ikke alene for den ene tiendedel, der kunne være der, men også for de ni andre tiendedele, der lige skal ind og se, om der er plads, og ud igen, når der ikke er. Dertil kommer, at den voksende parkering i de snævre gader gør det sværere og sværere for brandvæsnet at komme frem. * Laurids de Thurahs smukke bog fra 1758 om Amager og Saltholm genoptrykkes af Rosenkilde og Bagger. * Store Magleby kro brænder. * Trafik­minister Ove Guldberg opløser Saltholm‑udvalget, der skulle undersøge mulighederne for en lufthavn derovre. "Kun ideali­ster kan tro på Saltholm‑­lufthavnen," siger kontorchef, senere luft­havns­direktør Poul Andersen. * Store Magleby kommune får for­svarsmi­nister Victor Gram, Skriverengen, til at overlade den kommende Hollænderhal og den lille hangar (senere ridehal) til kommunen. * Dragør-revyen genopstår takket være Dodd Dalsgaard og Olaf Lund, der samme år stifter Dragør Amatørscene under aftenskolen. * Østligste del af Kongevejen bliver gågade. I den anledning opsættes et rigtigt dragørsk trafikskilt ved indkørslen fra havnen: ”Velkommen i gågaden - De må gerne trække cyklen”.  På den måde får man venligt sagt, at al kørsel, selv cykelkørsel, er forbudt. Men skiltet er desværre pillet ned og erstattet af et af de sædvanlige kedelige. * Sygekassen går over til hulrikker – hulkortopkrævning af kontingentet. Man er dog stadig velkommen til personlig henvendelse i det hvide hus på Stationsvej. * Dragør Brandvæsen får lønforhøjelse. Overbrandmesteren sættes op fra 1100 til 1300 kroner – om året. Reservebrandmesteren sættes tilsvarende op fra 625 til 1025 kroner, og de menige fra 950 til 1100. Hertil kommer 15 kroner for hver time, der er udrykning eller øvelse. Falsk alarm giver kun én time. * Lions holder sit første pinsemorgenbord i Dragør - det begynder på Kongevejen, men den virker som vindtunnel. Se hvad der så sker - i 1980. * Amagerlands Skytteforening fylder 100 og gør installatør John Petersen til jubilæums-fuglekonge.

 

1969. Borgerforenings‑restauratør og senere Borgerfore­nings-­formand Niels Peter Laursen bliver fuglekonge. * Det gamle springvandsan­læg ved indkørslen til Dragør ‑ det med figuren Lille Peter ‑ nedlægges og erstattes af en lavendelhave med Tivoli‑inspirerede kummespringvand. * Den megen debat om Saltholm får Dragør Biblio­tek til at holde rekordbesøgt ud­stilling om den så nære, men af mange alligevel så ukendte øs historie. * Amagermuseet i Store Magleby restaureres. * Store Magleby skole rykker ind i den gamle tysker­hangar, der siden bliver til Hollænderhallen. Skolen bliver der helt til 1985. * Det iøjnefaldende bygningsværk på Kirkevej mellem Dragør og Store Magleby, Sorte Lade, brænder. * Store Magleby‑Dragør Svømmeklub stiftes og får forkortelsen SDS helt uden forbindelse med den daværende spare­kasse af samme navn. * Dragørs borgmester, postmester R. Juel Hansen, dør pludseligt og erstattes af postkollegaen, kontorpak­mester Svend Karlsson. * Dragørs kombinerede brand- og luftværnssirene melder brand for sidste gang. Indtil nu var det den, der kaldte brandfolkene sammen. Derfor blev den prøvet hver middag kl. 12. Børnene var så vant til, at den kaldte til frokost, at de kom sultne hjem, også selv om det var brand, den hylede om, for eksempel ved halvelleve-tiden. * Dragørs kommunalbestyrelse vedtager sammen med Store Maglebys at bygge en vandforsyningsledning gennem den ny tunnel på Englandsvej med henblik på vand-assistance fra København.

 

1970. Pressefotograf Børge Lassen bliver fuglekonge. * Dragør Fastelavnsforening stiftes og overtager ansvaret for Dragørs tøndeslagning, som politiet samme år kræver flyttet fra Vestgrønningen, fordi det er træt af at dirigere busserne uden om den ene dag om året. * Staten eksproprierer det halve Ullerup til sikkerhedszone til lufthavnen - 16 ejendomme jævnes med jorden. * Vinterbaderne organiserer sig i foreningen ”De Dragør Vandhunde”. * Parkeringspladserne i umiddelbar nærhed af Kongevejen indskrænkes fra 124 til 88. Samtidig indføres tidsbegrænsning. * Det socialdemokratiske folketingsmedlem Lene Bro, gift med det konservative folketingsmedlem Knud Bro, Dagmarsvej, vælges ind i Dragør kommunalbestyrelse. * Dragørs ry spænder viden om. En læser fortæller i Dragør-Nyt, at hans kone sendte et stort julekort i konvolut til dattersønnen i New York. Det skulle hun aldrig have gjort. Hovedpostkontoret i New York skrev til drengens mor, at hun skulle indfinde sig personligt for at lukke brevet op i vidners nærvær. Årsag? ”Dragoer, Denmark, er på den sorte liste som et af de steder i Danmark, hvorfra der ustandselig sendes en bølge af den værste porno til USA”. * Dragør Borgerforening averterer med ”Bidesild hver søndag for 12 øre”. Det var heller ikke mange penge den gang.

 

1971. Assistent Svend E. Vejnø bliver fuglekonge. * Amager Turistforening opløser sig selv, fordi der kommer for mange turister. * Anden Bondegård (udtales med tryk på -gård), "Alleenlyst", bræn­der. Amagermuseet havde indtil kort før haft mange effekter oplagret der. * Samme museum åbner en flot dragtsamling. * Store Magleby fejrer 450‑året for hollændernes ankomst. Kongelige gæster fra Holland og den danske kongefamilie hyldes med en ekstraordinær tønde­ridning. Lokalarkivar Svend Jans står i spidsen for udstil­lingen "Hollænderbyen på Amager". Den er så god, at den vises i Holland året efter. Titlen "Årets Amagerkaner" opfindes af Amager Bladet. Første indehaver af den: Store Maglebys konservative borgmester, Albert Svendsen. * Englandsvej føres i tunnel under lufthavnen. * Store Magleby Bylaug køber Grushullerne af hart­kornsejerne for 15.000 kroner. * Færgen transporterer over to millioner menne­sker til Limhamn. * Dragør Kro, af visse ældre stadig stædigt kaldet Ny Kro, fylder 250. * Lene Bro (se 1970) arrangerer gigantisk byfest, der dog desværre ender med uplanlagt underskud.

 

1972. Luftkaptajn Brix Gedsø bliver fuglekoqnge. *  Dragørfor­tet indtages delvist af borgerne, idet den tidligere Dragør‑bo Kjeld Olesen,  Badstuevælen, i mellemtiden er blevet for­svarsmi­nister og stiller fortgraven til rådighed som jollehavn. * Som eneste kommune i landet begynder Dragør at uddele gratis kalk til borgerne i Indre By for at lokke dem væk fra den om­siggribende plasticbemaling. I begyndelsen hentes kalken helt på Gotland, for der skulle den være bedst. * De sidste huse i Maglebylille rives ned for at give plads til lufthavnens den gang ny kontroltårn. * Finansbanken prøver at købe Amager­banken. Afgørelsen træff­es på en general­forsamling, hvor der mod mangeårig sædvane ikke serveres forloren skildpadde, fordi det ikke skal hedde sig. Finansbank‑ejer Alex Brask Thomsen går til modoffen­siv og serverer ­skildpadder alligevel, men de er af chokolade med creme indeni. Allige­vel stemmer aktionæ­rerne hans købsforslag ned med 90.938 stemmer mod 1.320. Blanke: 90. * Dragør Byfond op­rettes. * Røvere spærrer folkene på Dragør postkontor inde i en postbil omme bag ved og løber med alle pengene. Røveriet er aldrig opklaret.

 

1973. Inspektør Ib Ibsen bliver fuglekonge. * Nationalmu­seet ved Niels-Knud Liebgott begynder at grave ud i Stakhaven nord for Kongevejen. Ud­grav­ningerne varer de næste to år og giver opsigts­væk­kende resulta­ter, som Nationalmuseet udsender bog om i 1979. * Tjørneengene fredes permanent, og et hold køer ansættes til at afgræsse dem, så udseendet bevares. Ellers ender det hele i lavt tjørnekrat. Selvom racen er specielt udvalgt til at gå ude hele året, rejser der sig protester, da vinteren falder på. Et forslag om sponserede dækkener med ordene "Vi mødes på Færgegården" vinder ikke gehør. –Vore gæster bryder sig ikke om at tænke på, at deres bøffer har sagt buh, er den sikkert psykologisk helt rigtige begrundelse. * Nordstrandskolen, Hollænderhallen og Magleby­hallen åbner. De to sidstnævnte i gamle tyskerhan­garer fra krigens tid. I folkemunde kaldes Hollænderhallen Albert Hall efter Store Maglebys borgmester Albert Svendsen. * Store Magleby får sin bevarings­fond.

 

1974. Maskinmester Aksel Magleby bliver fuglekonge. * Selv om Danmarks øvrige kommunesammenlægninger for længst er overstået, lægges Dragør og Store Magleby kommuner først sammen nu. Den massive modstand mod sammenlægningen blandt især mange lo­kalfødte opgives først, da indenrigsministeriet truer med, at ellers kan begge småkommunerne komme ind under Tårnby, kan de. * Den konservative Store Magleby-borgmester Albert Svendsen bliver første fælles borgmester. Indenrigsministeriet afslår intense bønner om at kalde den ny kommune Dragør-Store Magle­by eller omvendt. Ministeriet er træt af de mange dobbelt­navne, der opstod så mange andre steder.  Med salomonisk snilde bestemmer man derfor, at til gengæld for, at Dragør får kommunenavnet, får Store Magleby rådhuset, så man oplever det særsyn, at Dragørs rådhus kommer til at ligge i en helt anden by. * Kommunen får nyt byvå­ben. Et lokalt forslag om en sejlfø­rende træsko forkastes. * Det flotte Mølsted-maleri "Byens Baad gaar ud til grundstødt Skib" (se 1923) flyttes til stor for­trydelse for mange Dragør-borgere fra Dragør til rådhuset i Store Magleby. Det var jo ikke dén bys skib. * Ny udvidelse af lufthavnen fortræn­ger milepælen på lan­devejen til sin nuværende plads på Eng­lands­vej lidt vest for Store Magleby by. * Folketinget forkaster på ny tanken om lufthavn på Saltholm. * Ullerupperne ophæver deres Tærskeselskab. Det har ikke noget med prygl at gøre - de var blot fælles om et tærskeværk til kornet. * Dr. Dich bliver æres­borger i Dragør.

 

1975. Frugtgrosserer Børge Malm bliver fuglekonge. * Kommu­nalbe­styrelsen vedtager at sende kommunens pensioni­ster på skovtur til Mallorca de næste tre år. For god ordens skyld: kun en enkelt gang hvert år. Beslut­ningen vækker voldsomme protester på grund af det spanske Fran­co‑styre og bliver da også gjort om. Pen­si­onisterne kommer i stedet til Garda‑søen i Italien. Mussolini er jo væk. * Dragør Skibsfører‑ og Skibsreder­fore­ning fylder 100 år med lods­formand Aage Palm som formand. * Nyt­tehaver­ne på Strandjægervej flytter til "den kvarte lag­kage" ved Hartkornsvej. Syge‑ og Plejehjemmet Enggår­den skal nemlig udvides. * Dragør‑revyerne fylder 50. Tre æres‑"revytter" udnævnes: dr. Dich, Kokken (Arthur Jensen) og Veri (Amager Bladets Verner Riiber). * Krudthuset åbnes for kommunens foreninger. * Professionel revy på Strandhotellet med bl.a. Elga Olga og Gotha Andersen, der instruerer den lokale Dragør-­revy. * Et udvalg undersøger mulighederne for fælles-tv-antenne i Indre By, så man kan slippe for de store udendørs‑antenner, hvoraf 70 pct. er sat ulovligt op. * Den traditionsrige havne­fest, som Boldklubben afholder, slår alle overskuds­rekor­der, men rejser på ny debat, om ikke den er til mere besvær end gavn, efter at man af regnvejrsforsikringsgrunde er gået mere og mere over til professionelle medvirkende i stedet for byens egne. * Prisen for en busbillet Dragør-København stiger til tre kroner.

 

1976. Benzinforhandler Frode Hansen bliver fuglekonge. * Året begynder med, at raketter nytårsnat stikker ild på stråta­gene på Jens Eyberts Plads 4 og Skipperstræde 3. * Kommunen bevilger kr. 150.000 og amtet lige så meget, så Dragør kan få sit første trafikfyr, det på Dragørhjørnet. * Den kommende svømme­hal ved Hollænder­hallen vedtages. * Badeanstal­ten slås i stykker af voldsom storm. * Den ny los­seplads bag Havefore­ningen Sønder­gaarden åbnes. * Kommunalbe­styrelsen afskaffer afgiften på spil­leauto­mater. Hidtil har byens restau­ratører skullet af med 8.000 kr. for hver. * Kommuneskatten sættes ned til 15,5. * En af lodsbå­dene bliver stjålet. Den findes siden strandet på Svenskeky­sten. * Valdemar Bandolowski og Erik Hansen, begge Dragør, vinder sammen med Poul Richard Høj Jensen, Rungsted, olympisk guld i Soling. * Landets ældste kajakklub, Dragør Kajak Klub, fylder 60 med kajakshow i havnen. Byens anden kajakklub, Pilen, river sit gamle klubhus på Nordre Mole ned og bygger et nyt. *  Selv om man har vedtaget at standse havnefesterne, fordi de giver mange forstyrrelser, bliver der bevilget en alligevel. * Lokalarkivet får egne lokaler.

 

1977. El‑installatør Jan Petersen bliver fuglekonge. * Nystartet golfklub ønsker bane på Saltholm. * Al­ter­lyse­sta­gerne i begge kommunens kirker bliver stjålet. Også borgme­sterkæden forsvinder. Den kommer dog igen. * Dragørs keglespillere vinder Danmarks‑­mesterskabet, selv om de ingen keglebane har i kommu­nen. * Kommu­nalbestyrelsen vil kun lade færgerne sejle på dispensation, for de har skiftet ejer uden at spørge først, så måske er kontrakten brudt. 936 un­derskrifter mod færgerne afleveres på rådhuset. * Kommunalbestyrelsen ændrer spil­le­automat‑afgiften, så det kun er den første automat hvert sted, der er gratis. * Udvidelsen af rådhuset kommer til at koste 10 millioner kroner eller 800 kr. pr. indbygger. * Kommunen køber Marienlyst i Store Magleby. Stor debat om det fornuftige heri. Kommunalbestyrelsen beslutter, at biblio­teket i Store Magleby flyttes fra den gamle Bardram‑bygning (nu Fritidshjemmet på Kirkevej) til Marien­lyst. * Dragørs ny private lystbådehavn ved Dragør­fortet åbnes. Ny Havn får sit eget bådelaug uafhængigt af Dragør Sejlklub. Med tiden lægges den ny private havn ind under kommunens gamle, og så bliver alle bådene i Gamle Havn sat op i havneafgift, så den svarer til de højere afgifter i Ny Havn, der jo har været dyr i anskaffelse. Uden at der er foretaget tilsvarende forbedringer i Gamle Havn. * Prinsesse Benedikte åbner børnehaven Peters­minde på Holger Petersens gård af samme navn på Nordre Dragør­vej. * Kom­mu­nalbestyrelsens flertal vedtager at genåbne cam­ping­plad­sen ved Sylten, men Liste T anfægter beslutningens lovlighed og får ret af amtet. Den opstår dog siden kortvarigt (se også 1981). * Dragør Boldklub fylder 70 og meddeler, at nu er det slut med de havnefe­ster.

 

1978. Inspektør Povl Rosschou bliver fuglekonge. Han er den sidste fuglekonge af hvem det ventes, han gengælder hæderen ved at give samtlige tilstede­værende en gevaldig gang punch (og øl). Eneste formildende omstændighed: restauratøren lader ham afdrage beløbet med 100 kr. om måneden det følgende år. 1.200 kr. var også mange penge den gang. * Kommunalbe­styrelsen slutter fred med færgen og udarbejder tillæg til kontrakten, der løber frem til 1984. En enig kommunal­bestyrelse peger dog på, at færgen bør flyttes hen for enden af den planlagte Vallensbæk‑Tårnby motorvej til luft­havnen. * Dragør Sejlklub køber Læsø Trindel fyrskib for 310.000 kr. for at bruge det som klubhus i Ny Havn. * Hollæn­derbyens (nu Store Maglebys) gamle signet, som alle troede var brændt under Svenskekrigen i 1658, dukker op igen. * Det samme gør Dragør Boldklub. I Danmarks­serien, altså. Den havde været en lille tur nede i Københavns­serien. * Campingpladsen ved Sylten får dispensation endnu en sæson. * Amagermuseet åbner stor­stuen på Nordgården, og Dragør Museum genåbner på havnen efter et halvt års pause, så dragø­rerne nu har fire steder at gå på museum (når man regner Mølsted-museet med) uden at skulle gennem tunnellen. * Dragør gamle by bliver Danmarks første gå-by. * Det ny Dragør-­center bag Aldershvile på Kirkevej åbner med døgnkiosk, bager, op­tiker, tæppemand, bank og brugs, der flytter derhen for at give plads til Kaptajn Morgan Pub med mere. Brugsen lå nemlig ud mod Kirkevej indtil da. * Dragør Club ‑ nøgleklub­ben ‑ ved Færge­gården åbner. Det var der, den omdis­kuterede klub "Lunten" lå. * Den ny svømmehal tages i brug. * Gunvor Petersen og Povl Abrahamsen skriver Nationalmuseets "Historiske huse i Dra­gør". * Nationalmu­seet og Lokalarkivet gør fund fra over­gangen mellem bronzealder og jernalder ved Lundevej og beviser ved snit i Blushøj, at den er fra bron­zealderen og ikke spor fra 1800-tallet for at lokke skib på grund med blus, som rygtet ellers gik. * Sportsklub­berne protesterer mod forslag om at flytte Store Magleby‑­bib­lioteket til Hollænderhallen. De kan godt bruge pladsen selv. Socialdemokra­tiet får ved­taget en midlertidig flytning. Biblioteket skal dog væk igen senest 1980. * Første vælger ved årets kommu­nalvalg er Henning Glad Petersen, af mange bedre kendt som Hu­di. Han fylder nemlig 50 den dag, og valgbe­styrelsen giver en lille en bagefter. * Ved valget bliver de konservative ved at være kommunens største parti, men det flertal, de før havde sammen med Frem­skridtspar­tiet, smutter, og Social­demokratiet enes med Liste T om at gøre T’s mand i kommunalbestyrelsen de sidste 16 år, Jørgen Ros­schou, til borgme­ster. * En af hans første em­bedshandlinger er at bytte billederne af dronning Margrethe og prins Henrik i det ny rådhus' mødesal om med et kort og et luftfoto af kom­mu­nen. De kongeli­ge billeder kommer først tilbage på midterpladsen syv år senere, da Dragør får socialde­mokratisk borgmester. * Chri­stiansø Sommerkor holder koncert i Dragør kirke. Årsag: kirkens ny orga­nist, Morten Hinz, kan ikke sidde stille, når han holder sommer­ferie i det østdanske. Han må absolut organisere. Måske deraf titlen.

 

1979. Skriver Vilh. Schjøtt Laursen (af mange bedre kendt som morfar) bliver fuglekonge i det år, der begynder med, at omverde­nen afskæres fra Dragør i flere dage. Tunnellen under lufthavnen sner nemlig til. * Borgermøde ud­trykker massiv modstand mod tanken om en færge‑omfartsvej syd for byen. En enig kommunalbestyrelse bakker denne holdning op og anbe­faler endnu en gang, at færgen flyttes til lufthavnen. * Dragør Boldklub opløses. Dens fem tidligere underafdelinger gøres til selvstændige klubber. * Lions indvier direkte højtta­ler‑linje fra Dragør kirke til syge‑ og plejehjemmet Enggården, så de gamle kan høre med. * Dragør skole udvides. * Kommunen over­tager Krudthuset. * Dragørs fire skoler har besøg af verdens­klovnen Charlie Rivel. * Det nye apotek på Kongevejen åbner. * Bankrøveri i Amagerbankens daværende filial på havnen. Kendt ger­ningsmand forsvinder med 16.590 danske og 3.256 svenske kroner. * Sylten genåbner som traktørsted så nogenlunde i sin nuværende skikkelse. * Biblioteket i Hollænderhallen åbner som ”en midlertidig foranstaltning”. Det er der endnu. * Di­striktsbetjent Hans Ølle­gaard afløser Harry Kastorp, museums­in­spektør Marianne Ther­kildsen afløser Jan Zibrandtsen, og halinspektør Povl Ros­schou afløser oberstløjtnant P.E. Juhl. Næstsidstnævnte dog ikke som militærperson, men som formand for Dragør Borgerfore­ning.  Axel Aagesen udnævnes til æresmedlem af Dragør Borgerforening.

 

1980. Tømrer Orla Svendsen bliver fuglekonge. * Første kvinde slår tønden ned i Dragør, men Susanne Palm Pedersen får navn af tønde­konge alligevel. Ikke tøndedronning. * I Store Magleby må kvinder stadig ikke ride med til tøn­deslagningen. * Valdemar Bandolowski og Erik Hansen, begge fra Dragør, vinder påny OL‑guld i Soling sammen med Poul Richard Høj Jensen fra Rung­sted. * Nordstrandsko­len får fuld udbygning op til 10. klasse med ialt 639 elever. Samtidig begynder børnetallet at falde. * Dragør gamle by får beboerforening. Til formand vælges Poul Himmelstrup. * Selveste Louvre i Paris køber et af Eckersbergs mindst tre - viser det sig siden - malerier af Kongevejens østre ende med havnen i bag­grunden. Så kik indenfor, når De kommer forbi. Og spørg, hvorfor billedet ikke er hængt op endnu. * Dragør lodseri får ny båd, men Skibs­tilsynet inddrager sejltilladelsen en halv snes dage efter. Det viser sig nemlig, at båden tager vand ind, når man slår bak. * De små træer, lufthavnen plantede ved tunnellen for at holde den fri for sne, rives op igen af sikkerhedshensyn. Der kunne jo gemme sig terrorister. * Dirch Passer begraves på Dragør kir­kegård. * Lions flytter sit populære pinsemorgenbord fra gågaden, hvor der trækker kold blæst, til Badstu­evælen, hvor det trækker mennesker, fordi solen som bekendt altid skinner dér pinsemor­gen. * Et stykke af loftet i Store Magleby kirke falder ned under en begravelse. Kirken lukker et par måneder for hårdt tiltrængt repara­tion. * Kommunen køber kunstneren Børge Jørgen­sens stålskulptur "Liv" for 60.000 kroner og stiller den op bag svømmehallen.

 

1981. Maskinarbejder Jimmy Riis bliver fuglekonge. * Dragør beslutter sig til at fylde 550 og fejrer det bl.a. med en særlig Dragør-øl fra Ceres med det gamle byvåben på. * Dragør Bold­klub, der stadig eksisterer som fodboldklub, rykker op i 3. division. Efter kamp på Dragør stadion for­vandles fod­bold­dommeren til verdens største hot‑dog efter straffespark­dom, som tilskuerne mente noget andet om. De populære Dragør‑­spil­lere må hentes ud af brusebadet for at redde ham, da utilfredse til­skuere begynder at smøre ham ind i sennep og ketchup fra den nærliggende pølsebod. * Dragørs ny lodsbåd volder kvaler igen. Denne gang er det alumi­niumskroget, der slår revner. * En flok dragør­gæs for­svinder, men genfindes helt ovre på Svenskeky­sten. * Kul‑Peter fylder 85 og fejres i Borgerforeningen med øl til prisen fra den gang, 17 øre. Finessen er, at man skal betale med lige penge, og toørerne er afskaffet i mellemtiden. Det viser sig dog, at folk gemmer de forunderligste ting i skuffer og skabe, så det får ingen nød med traktementet. * Efter længere tids uro hos de konservative trækker Albert Svendsen sig overraskende som borgmesterkandidat. * Bor­ger­komité forsøger at redde Store Magleby kro, der er ved at gå ned, men alle bestræbelser mislykkes. Ikke mindst efter at en eller flere ukendte personer fælder et gammelt træ ved kroen, tilsyneladende i protest. Kommunen køber bygningen, der om­dannes til gen­husning. Borgmester Jørgen Rosschou si­ger, at det ikke er kommunen, der har lukket kroen. Det er alle dem, der ikke kom der. * Chr. Nicolaisens "Amagers Historie" fra århundredets begyndelse genop­trykkes, og der op­sættes mindeplade på det hus på Stations­vej, hvor han skrev den. * Dirch Jansens film om Saltholm har premiere. Året efter udsendes den i TV. DR’s, naturlig­vis. Der var ikke andre danske stationer den gang. * Kon­gelunds­fortet nedlægges. * Sejlklubbens fyrskib bugseres fra inderhav­nen til yderhavnen ved færgen. Alle glæder sig, til det skal være klubskib med cafeteria. * Campingpladsen ved Sylten opgives endeligt, men traktørstedet får papir på året efter. *Kommunen over­drager gasværket til Hovedstadens Naturgas og Dragør kirke til menighedsrå­det. * Uden at spørge kommunen inds­ætter HT direkte bus fra færgen uden om Dragørs handlende ind til konkurrenterne i Køben­havn. Færgens årlige passagertal passerer 2,6 millioner. * Dele af Tredje bondegård, den såkaldte Glistrupgård (den kendte politiker havde nemlig part i den) på Kirkevej brænder. Ilden var påsat. Syv heste om­kommer. Hvis man undrer sig over, det er Tredje, når der kun er to gårde på de kanter, er årsagen, at Anden Bondegård brændte i 1971. * Protestmøde på Strand­hotellet mod fredning af Salt­holm.  * Arkitekt Povl Abrahamsen får den fornemme tyske Tes­se­now­-guldmedalje for sin byindsats. * Svend Jans skriver "Konge­vejen ‑ kongens vej". * En eks­traordinær generalforsam­ling i Dragør Borgerforening beslutter med 46 stemmer mod 12 at sælge for­eningens alderdoms­hjem­, Nyby 17, til kommu­nen for ejendoms­vur­deringen, kr. 420.000, og til gengæld indføje i foreningens love, at den pålægges "at yde tilskud til pensionister med bopæl i For­eningens tidligere Alderdomshjem Nyby 17. Tilskuds­tagere skal være medlem af Dragør Borgerfore­ning".  Paragraffen findes ikke længere. * Borger­fore­ningen fylder 75 med et mægtigt amager­gilde i Strandgade. Hun­dreder af borgere strøm­mer til. Kort efter beslutter be­styrel­sen selv at drive restau­ranten, der har givet et alvorligt underskud..

 

1982. Driftskonsulent Erik Qvist Sørensen bliver fugle­konge. * Nationalmuseet udgiver gårdejer Jan Dirchsens "Hollænder­byen og dens mennesker". * Klan‑­tanken på hjør­net af Jægervej og Kirkevej lækker benzin og bliver siden nedlagt. Kommunen fremlægger plan om 12 boliger på arealet. * Teknisk Udvalg giver grønt lys for ombygningen af Irma‑gården midt i Dragør. * Saltholmkro­en, der til alles forundring står under H i telefon­bogen, fordi den i virke­ligheden hedder Holmegård, lukker overraskende midt på sommeren, fordi Ejerlauget tror, det har fundet en mere givtig kroholder. Det viste sig ved nærmere eftersyn at slå fejl. Kroen lukker først op igen året efter. * Dragør lodseri afskriver den ny lodsbåd og må på grund af den hårde isvinter sejle med fynsk slæbebåd. * Fisker­ne ligger stille i månedsvis på grund af isen - det er nu ikke alene derfor, de somme tider kaldes Stille­havsflåden. Men vin­ter­baderne bliver ved at hugge hul. * Gratis advo­katvagt oprettes i Dragør. * Mens Saltholms havn på Barakkebro­en er fyldt med både, der skal hente gæs hjem, bryder en af dem i brand. Ilden breder sig, tre lystbåde udbrænder og to be­skadi­ges. Ingen mennesker kommer noget til. * Traktørstedet Sylten åbner i sin nuværende form med bevilling og det hele. * Kommunen køber Wieders Væverier til ældreformål, den nuværende Wiedergård. * Krudthu­set forrest på Krudttårnsvej fylder 200. * Kommunen har tre millioner i overskud - det er seks gange så meget som ventet. * Museumsbygningen på havnen fylder 300.

 

1983. Borgerforenings‑restauratør (og tidligere Borgerfor­enings‑­kasserer) Ole Nielsen bliver fuglekonge. * Me­nig­hedsrå­det lukker Store Magleby kirke igen, da der er fare for, at pudset i loftet skal falde ned. * Børge Jørgensens skulp­tur "Liv" ved svømmehallen ødelægges så eftertrykkeligt ved hær­værk, at det vil koste 25.000 kr. at få kunstværket op at stå igen. Derfor puttes det lige så stille ned i rådhu­sets kry­bekælder. * Arkitekt Povl Abrahamsen, Skipperstræde,  tegner for tredje gang årets julemærke og laver dermed også personligt jule­mærke-hattrick. Endnu har ingen tegnet flere. Denne gang er temaet "Sikken voldsom trængsel og alarm". Mærkerne (der er fem forskellige) indbringer ca. 16 millioner kro­ner. Til det velgørende formål, altså. Ikke til Povl. * Badefor­bud på Nords­tranden på grund af forurening. * Kommu­nalbestyrelsen under­skriver ny 10‑års kontrakt med færgen. Imod stemmer liste T. * Biografens billetsalg daler faretruende. Kommunen nedsæt­ter et Red Biffen‑udvalg. Hvis hver borger i Dragør går to gange i biografen hvert år, kan det løbe rundt. Det gør de ikke. * Store oversvømmelser i januar. Havne­pladsen og det meste af Gåsere­publikken er under vand.* Ny lodsbåd får tæring og omfattende brud på aksellejet. * Salt­holms sydspids gøres til reservat for sæler og fugle, og Over­fredningsnævnet freder tillige kysten fra Dragør ned om Amagers syd­spids hen til Kongelunden. * Dragør kommune får ny æres­borger: gårdejer Jan Dirchsen. * Dragør­fortet, der jo ikke længere er fort, men marinestation, får på ny kanoner, to styks 76 mm. * Det går ikke med at  fyrskibet renoveret. Sejlklubben prøver at få det solgt, men det er svært, for der må ikke bo nogen i det. Det meste af Sejlklub­bens gæld i forbindelse med fyrski­bet fordeles på næsten 100 med­lemmer personligt. Derved opnår Sejlklubben rentera­bat på resten, og de pågældende bliver livstidsmedlemmer, fordi den rente, de sparer klubben for, mere end opvejer kontin­gen­tet. * Det går heller ikke med Borgerforeningen. Eksperimen­tet med selv at drive restau­ranten koster for­eningen omkring en million, og da underskuddet vokser og man kan se, det vil passere en million på årsbasis, nedsættes et frem­tids­perspek­tivud­valg til at finde ud af, hvad man kan lære af dét. Medlem­stallet falder til 91. Det ender med, at bestyrelsen lejer loka­lerne ud til en ny restau­rant, Beghuset, der på et enkelt år ved totalt at skifte stil hæver årsomsætningen fra 0,8 til 5 millioner kroner. * Til gengæld ligner stedet så absolut ikke længere den kære Sutsko, den gamle restaurants kælenavn.

 

1984. Journalist Hans V. Bischoff, Skipperstræde, bliver fuglekon­ge. Inskriptionen på sølvskjoldet, ”Teknisk uheld - jeg beklager” refererer ikke kun til mit daværende job på tv-avisen – jeg kom også til selv at skyde fuglen ned, selv om jeg i forvejen var udpeget til fuglekonge. Det måtte man ikke den gang, næste i rækken blev hastigt kaldt frem, skuddet faldt og uden overhovedet at kontrollere hvor det ramte, råbte man ”Hurra for den ny kronprins” og så var den potte ude. * Uden sammenhæng med den ny fuglekonge falder børnetallet fortsat. Det spørgsmål rejser sig, om ikke det er nødven­digt at nedlægge en af kommu­nens fire skoler. * Kommunalbe­styrelsen nægter på ny at bevilge penge til genrejsning af Børge Jørgensen‑­skulpturen "Liv". * Sejlklubben sælger fyrskibet til restaurant i Nyhavn. * Mari­nestationen - den, dragørerne uanfægtet stadig kalder for fortet - indgår som mobili­seringsbatteri i Sødefensionsafsnit Drogden. Det officielle navn er nu Kystradarstation Dragør. Sammen med be­sætningen på Drogden fyr overvåger den Sundet og giver melding om forbipasserende fartøjer til Sundets Marinedi­strikt på Stevns. Samt deltager i søredningsaktioner i Sundet. * Dragør lodseri fylder 300, kommer i den anledning på frimærke og nedlægges straks efter som privat lodseri. I dag er det en del af statslodseriet Sundet. * HT begynder at sende natbusser til og fra Dragør. * Ullerupperne starter det glade kræmmer‑ og he­ste­marked. Fem Ullerup-familier satser hver 50.000 kroner. På få år gør de Hjallerup marked rangen stridig som landets største. * Saltholm-ejerlauget får kun 400.000 kroner for fredningen af Saltholms sydspids. Det var det halve af, hvad det havde forlangt. Fredningsstyrelsen påtænker yderli­gere fredning af Saltholm. Voldsomme protester fra bl.a. Dragør Strand­jagtfor­ening. * Valdemar Bandolowski sejler fra sejr til sejr. Blandt andet vinder han verdensmester­skabet i Soling. * Badeforbudet på Nord, lige ud for hans hus, forlænges. * Den store naturgasledning til Sverige når Søvang. * Bagermester Alfred Iversen får leverancen af ægte dansk rugbrød til de danske OL‑­deltagere i Los Angeles. * Olufsens kiosk på Vest­grønningen lukker. * Den 96‑årige Thorvald Holte udstiller et udvalg af sin Dragør‑fotosamling på rådhuset. Holte tog over 6.000 billeder i årene 1940‑50 både i Dragør og i Store Magle­by. * Dragør Borgerforening begynder sine mandagsaft­ner.

 

1985. Et af Dragør Borgerforenings allermest trofaste med­lemmer, arbejdsmand Poul Knudsen, Kastrup, bliver fuglekonge som første udenbys. * Ved kommunal­valget bliver Liste T kommunens største parti. Men de konservative, som før var det, går i forbund med det langt mindre Socialdemokrati, der til gengæld får borgmesterposten. Georg Lemke bliver dermed den første socialdemokratiske borgmester i Store Magleby. * Dragør kirke fylder 100. Dronning Ingrid er til stede. * Dansk Røde Kors omdanner en del af Kongelundsfortet til modtagecentral for flygtninge. * Dragørs æresborger, dr. Dich, fylder 90 og køres med fru Minna byen rundt i karet. * En ræv løber over isen til Saltholm. Den ombringes efter flere spændende jagtture derover. Ellers duer øen jo ikke til gæs om sommeren. * I juni må de handlendes torvedage aflyses, fordi de mange naturgasgraverier ikke er færdige til tiden. * Lissie og Sigurd Orla-­Jensen lukker Store Maglebys sidste købmandsbutik efter at have haft den i 42 år. * Overpost­bud Helge Strøbech - en af de fire glade drenge på den SAS-plakat, der hænger i Beghusets café og er gengivet på forsiden af Borgerforeningens love - har 40 års jubilæum som postbud i Dragør. Han var også med, da der var tre daglige ombæringer. * Dragør Borgerforening genoptager sin rolle som velgørende forening og beslutter hvert år at uddele mindst halvdelen af sine kontingentindtægter til lokale, velgørende formål. Første år: 8.000 kroner.

 

1986. Trædrejermester Jens Poulsen, Store Magleby, bliver fugle­konge. * Den strenge isvinter nødvendiggør endnu en munter ræ­vejagt på Saltholm. * Mange klager over HTs busbe­tjening af Dragør. Klager­ne følges op af kommunalbestyrelsen, der kører ikke i pro­test‑­tog, men protest‑­bus (en af Lars Bangs røde London‑­dob­beltdæk­kere) til Hovedstads‑­rådet. Kommunal­bestyrel­sens feltråb: "Fra Dragør ad HT". * Dragør rammes af den værste oversvømmelse i mands minde. Et halvt hundre­de ejendomme skades, og et Bor­ger­fore­nings‑­møde afslører, at den slags kan man ikke forsikre sig mod. Amagers folketings­med­lemmer, den konser­vative Connie Hedegaard og social­demokraten Mogens Lykketoft, er med ved mødet og kan godt se, at noget er rivende galt, men nøjes med at beklage. Over­svømmelserne bliver endnu værre i 1988 og 1992. * Bi­ografen indvier Café Flora (opkaldt efter ba­gerdamen i samme hus i sin tid) og får glæde af sit ny, flotte lydanlæg, da 1.200 menne­sker ‑ 10 procent af Dragørs befolkning - køber billet til den store Mozart-­film. * Willi Palm Hansen, af mange bedre kendt som Boogie, spiller med i sin 40. Dragør‑­revy. * Gulf‑tanken og slikbutikken Bamse, som Leif Panduro har ind­lemmet i littera­turen, rives ned. Kun tanken genop­står. Ben­zintanken, altså. Dog som Q8. Der, hvor der nu er Hydro Texaco. * Ved 18. almindelige vur­dering stiger Dragørs ejendomme i snit 33 procent. * Provst L. Stampe holder afskedsgudstje­neste.  I hans sted indsættes provst Erik Norman Svendsen som ny sog­nepræst i Dragør. * Fotograf Dirch Jansen bliver formand for Amager­museet. * Trafikken i Dragør indre by lægges om, så man skal køre "bagind" i byen, rundt ad Færgegården. De handlende pro­testerer. * Store Mag­leby får atter vindmølle. Denne gang maler den dog ikke mel, men strøm, og med tiden bliver der ikke færre end ni af dem. * Borgerforeningen uddeler 10.000 vel­gørenheds­kroner.

 

1987. Endnu en udenbys bliver fuglekonge: julemand Erik B. Nissen kalder han sig i den anledning, men han hedder altså Nielsen. Som gammel dragører rejser han december efter december trofast helt fra Københavnstrup med nissetøjet for at spille julelotteri med os ved Borgerforeningens tradi­tionsrige julestue. Han bor meget apropos på Gammel Kongevej. * Men først har vi haft en usædvanlig isvinter. På bare en enkelt nat blev havneisen hele fem centi­meter tykkere. * Kommunalbe­styrelsen beslutter, at Børge Jørgensen‑­skulpturen "Liv" skal stilles op på Dragørhjørnet foran Amagerbankens Dragør‑af­deling, for banken har inspireret af Borgerforeningens kasserer, Hanne Kirkeberg, lovet at bekoste renoveringen. Det er dog af helt andre grunde, at samme bank får sin døgnboks udsat for et sprængstofat­tentat. Boksen holder. Og "Liv" bliver trods kommunalbestyrelsens be­slutning om det modsatte liggende i kommunens åbenbart lige så sikre kælder. * Dragør gamle by får satellit‑TV på kommunal fællesan­tenne. * Valdemar Bandolow­ski, Søren Hvalsø og Erik Hansen vinder verdensmesterskabet i drage‑sejlads ved Australiens kyst. * Kommunen opretter lydavis for blinde og svagtseen­de. * Janni Spies og andet godtfolk delta­ger i Show and Soccer på Dragør stadion. * Svend "mælkemand" Hansen lukker både ismejeri og bedeklub på Grønnevej efter 43 år. * Stor debat om ny pub, Fasan Pub, på Syd. * Efter forslag af Ulf Krabbe på Dragør Borgerforenings ge­neralforsamling stiftes en uafhængig jazz­klub, Dragør Borger Jazz, der hurtigt når over 200 medlem­mer. * Carsten Westring ekskluderes af den konser­vative gruppe på rådhuset, men fortsætter. Først som fri­konservativ, siden som CD’er. * Rejsegilde for den ny sognegård ved Dragør kirke. * Dragør Golfbane A/S holder stiftende generalforsamling og plan­lægger 18 hullers golfbane ved Kongelunden. * Den ny bro til Sjælland over Avedøre Holme åbnes. * Povl Abrahamsen skriver "Bevaring ‑ set fra Dragør". * Richard Barth afløser Jens D. Thøgersen som formand for Dragør Borger­forening. * Borgerfore­ningen udde­ler 20.500 velgørenheds­kroner.

 

1988. Årets fuglekonge bliver vor den gang netop afgåede formand, afde­lingsleder Jens D. Thøgersen. * En eller flere stadig ukendte pyromaner stikker ild på 10 stråtækte huse i Dragør gamle by Valborgsnat. Fem brænder totalt ned, delvis på grund af mangelfuld besked fra Alarmcentralen inde i København til brand­væsnerne. Af de fem indtelefonerede adresser går kun den ene videre til brand­folkene, og den er forkert. * So­cial­demo­kraternes Sankt Hans‑bål ved Sylten futter af i utide takket være konkurrerende politisk ildhu. * Dragør­sejle­ren Theis Palm er med til at genvinde verdens­me­sterska­bet i kvart‑ton. * TV‑2 går i luften, men den kommunale fælles­antenne i Dragør indre by er ikke med de første dage. Kom­munen giver nemlig Stofa ordre til at slå den anten­ne fra, an­tennefir­maet allerede havde sat op. * Natbusserne fra København ind­stilles midlerti­digt, fordi en chauffør bliver o­ver­faldet i Dragør kommune. * Anonym telefon­trussel mod Borgerfore­nings‑møde om lokale kæle‑ og øge­navne. * Kæmpe‑oversvømmelser i indre by og på Nord. * Kunst­neren Børge Jørgensen godkender placerin­gen af hans skulptur "Liv" foran Amagerbankens Dragør‑af­deling, der stadig er klar til at betale renoveringen. Kom­munalbestyrelsen ved­tager på ny opstillingen. Skulpturen bliver dog stadig liggende i kom­munens tålmodige kælder. * Statsskattedirektoratet anerken­der Dragør Borgerfore­ning som velgørende forening. Fra nu af får ædle givere derfor i en række år skatterabat, når de giver en skærv til vel­gøren­hedskassen. * Fore­ningens årlige velgørenhedsbeløb stiger til 30.000 kroner.

 

1989. Årets fuglekonge bliver Borgerforeningens tidligere næstfor­mand, snedkermester Gert Petersen, Ullerup. * Det "midlertidige" bibliotek i Hollænderhallen fylder 10. * Lo­kalarkivet arrangerer stor udstilling om Dragørs største skibsreder nogen sinde, A.P. Møller‑forfaderen H.N. Jeppe­sen. * Svensk sølvskat opdages på selve Amagermuseets område. Den er fra Svenske­krigenes tid og mere end 200.000 kr. værd. * Golf­klubben køber 70 tønder land ved Kongelunden og gør klar til at åbne de første ni huller i 1991. * Ny klub på Mågevænget aver­terer med privat strip‑tease mm. * Falsk postbud henter halv million på postkontoret i Store Magleby. * Dragør kirke må kime med skibs­klokke. De rigtige klokker må ikke bruges, tårnet skal repareres, der er gået svamp i det. * Anne Birgitte Lundholt, Ålegårdsvænget, bliver industrimini­ster. * To Liste T‑folk går over til SF. Det bytte skaffer Dragør en konser­vativ borgme­ster, for kun en enkelt SF’er kommer ind ved det efterfølgen­de kommunalval­g. Balancen bliver så besynderlig, at fler­tallets ni mandater hviler på færre stemmer (3.446) end mindretallets otte (3.467). Den valgmate­matik. Tidligere borgme­ster Jørgen Ros­schou får flere stemmer end nogen anden kommunalpo­litiker i Dragørs histo­rie, men borgmesterposten går alligevel til den konserva­tive Jørgen Borg­strøm. * Borgerfore­ningens årlige velgørenheds­ud­deling er nu kommet op på 35.000 kroner.

 

1990. Årets fuglekonge bliver salgschef Mogens Olsen, Bjergerlav. * Kommu­nalbestyrelsen vedtager med ni stemmer mod otte at nedlægge en af kommunens fire skoler på grund af det faldende børnetal. Valget falder på Dragør skole. Det udløser massive protester. * Industriminister Anne Birgitte Lundholt, Ålegårdsvænget, bliver tillige energi­minister. * Kroen på Saltholm lukker. * Borgerfore­ningen uddeler 40.000 velgøren­hedskroner.  * Den 20-årige røver fra Store Magleby posthus anholdes umiddelbart efter røveriet i en HT-bus. Politiet fandt aldrig de 6.400 kr., han røvede,  men det kostede ham halvandet års fængsel. * Kommunens snerydnings- og haveordning for pensionister afskaffes, men efter en regn af protester får politikerne kolde fødder og genindfører den. * Dragørs sognepræst Erik Norman Svendsen udgiver bog om salmedigteren Thomas Kingo. Se mere om forfatteren 1992. * En stor centerundersøgelse viser, at dragørerne køber mindre end halvdelen af deres dagligvarer i kommunen. Måske fordi det somme tider er svært at komme til for svenskere fra færgen. Svenskerne lægger til gengæld ca. 70 mio. kr. i byen hvert år.

 

1991. Årets fuglekonge bliver en dronning ‑ som første kvinde i Borgerfore­ningens historie kåres Else Arnbo, Stationsvej. * Golfklubben åbner alle 18 huller i august og Hul nr. 19 (medlems­restauran­ten) i november uden en eneste øres tilskud fra det offent­lige. * Dragør Club, nøgleklubben ved Færgegården, lukker efter 13 år på grund af pengemangel. * Nyt liv til "Liv" - den omstridte skulptur af Børge Jørgensen kommer omsider op at stå takket være Amagerbanken og ihærdig privat indsats via Borgerfore­ningens kasserer Hanne Kirkeberg. * Kommunal­be­styrelsen skifter mening, og alle lister enes om at bevare alle fire skoler trods det dalende børne­tal. Største udgift er nemlig lærerlønnen, og da lærertallet er faldet så nogen­lunde i takt med børnetallet, er der ikke så meget at spare ved at nedlægge en skole, som mange ellers tror. * Dragør indre by mister sin sidste permanente grøntbutik. Der går tre år, før der kommer en ny. * Kommunalbestyrelsen beslutter – i modsætning til Tårnby - at afskaffe pensionisternes ret til at få indefrosset deres udgifter til vand, skorstensfejning og renovation. * Borger­fore­ningen genopliver det gamle børnejuletræ mellem jul og nytår. 39 børn og 80 voksne fylder salen. * Borger­foreningen ud­deler sit hidtil største vel­gørenhedsbeløb, 45.500 kr.

 

1992. Direktør Jens P. Møller, Løkkevej, sønnesøn af Kejser­lodsen (se 1937), bliver fuglekonge. * Herboende thailandske buddhister opretter meditations­center på Rytterager og holder særdeles velbesøgt åbent hus med Borgerforeningen. * Dragør får sin første biskop, idet sognepræsten, provst Erik Norman Svendsen, udnævnes. Da Dragør ikke er bispesæde endnu, må han desværre forlægge residensen til Nørregade i København. * Dines Bogø, der gennem flere år har skrevet lokalhistoriske artikler til Dragør Nyt, udgiver sin første bog. Den beskriver redningskorpsets direktør Sophus Falcks tilknytning til Dragør. * Dragør kommune melder Karl Egon (møbelhandler Karl Egon Petersen, Møbelgården i Store Magleby) til politiet for at lægge tegltag på en nybygning i stedet for det bølgetag, han havde søgt om og fået lov til. * Borgerforeningen uddeler kr. 42.500 til velgørenhed.

 

1993. Elektromekaniker Kaj Mikkelsen, Ahornvej, bliver fug­lekonge, Søvangs første. * Kommunen godkender planerne om 59 boliger på "Den kvarte lagkage", og de nyttehaver, der hidtil har ligget på området, får anvist ny plads ved Hollænderhallen. Samtidig skabes der mulighed for flere nyttehaver ved Sønder­gaarden. * Simon Spies Fonden skænker en kvart million til færdiggørel­sen af den del af Amagermuseet, der ligger på Nordgården. * Brugsen, der har over­taget Irma, laver den populære Irma-butik i Gamle By om til SuperBrugs. * Amtets nye dige på Nord bliver slemt beskadiget af nordenstorm. * De to 10-årige dragørere Gigi Freddie-Petersen og Karsten Mogen­sen vinder mester­skabet i latinamerikanske danse over den samlede danske elite i den alders­klasse. Kort efter vinder de Copen­hagen Open over 100 børnedansepar fra 17 nationer. * Jour­nalist Karen Jespersen, von Ostensgade, bliver social­mini­ster, da landet får ny regering, men må gå af kort efter, da støttepar­tiet CD får brug for at profilere sig. * Dragør Færgegaard skifter ejer og navn og bliver til Dragør Badehotel som ved starten. * Arkæolo­ger finder ved Lun­destien spor efter Amagers ældste landsby - den er fra år 450-200 før Kr. og dermed ældre end Sjællands ældste. Og nogenlunde jævnaldrende med Athens Akropolis. * Dragør Initiativ-, Erhvervs‑ og Turist­råd op­stiller tre turist­tavler på ikke altid lige iøjnefaldende steder. Morsomme borgere udskriver konkurren­ce med præmie til den, der kan finde alle tre. * Dragør Bi­ograf, en af landets ældste, fylder 65. * Kommu­nal­valget ændrer flertallet på rådhuset, ny borgmester bliver den første kvinde på posten, Liste T’s Birgitte Rinhart, Chr. Mølstedsgade, i samarbejde med socialdemokrater og SF. * Museums­inspektør Marian­ne Therkild­sen, Støber­vænget, udsender den rigt illustrerede "Dragør ‑ skipperbyen ved Øresund". * Borgerfore­ningen uddeler kr. 41.125 til vel­gørenhed.

 

1994. Advokat Karsten Hvidkjær, Hollændervænget, udnævnes til fuglekonge. * Ny Carlsberg Glyptoteket snupper ved auktion Eckers­bergs maleri "Havnen ved Dragør" fra 1830 for næsen af Dragør museum, der ikke har råd til at byde det pengestærke Glyptotek op. Men antikvarboghandler Knagsted forærer Dragør et andet mindst lige så godt Eckersberg-maleri med præcis samme motiv, så alt ender i fryd og gammen. Dragør Borger­forening sætter de to billeder stævne side om side på Glyptoteket, så alle kan overbe­vise sig om, at vi ikke gik glip af noget, og udskriver konkurrence efter inspiration fra diverse ugeblade ”Find fem fejl”. * Buddhi­sterne på Rytterager anerkendes af det danske kirkemini­sterium. Herefter har munkene lov at forrette vielser med borger­lig gyldig­hed. * Biografdirektør Svend Poulsen får kommunens kulturpris som tak for sin indsats med biografen. * Ster­ling Airways går konkurs, men genopstår i mere end halveret skikkelse som Sterling European Airways. * Stor uenighed mellem kommunen og amtet om 100.000 kr.s reparation af diget på Nord. Kommunen hævder, at skaden skyldes konstruktionsfejl, og det var jo amtet, der stod for konstruktionen. * Kommunen stiller i februar sagen mod Karl Egon i bero: driftsud­valget giver ham nemlig lov til at bygge sit tegltag (se 1992), blot han følger de lokale regler for, hvordan sådan et skal se ud. I december melder man ham igen, for det vil han heller ikke. * Et forsøg på at skabe en Dragør Vise­fest bliver en stor kunst­nerisk succes, men koster hovedmanden, Morten Jersild, en million. Det kniber nemlig med at få nogen til at købe billetter. * Dragør Borgerfore­nings medlems­tal passerer 800 og mandagsmødetallet passerer 500, siden foreningen blev genoplivet i 1983 - begge dele er rekord. Borgerforeningen uddeler 39.500 kr. i vel­gørenhedspenge.

 

1995. Ingeniør Bent Rasmussen, Søvang, bliver fuglekonge. * Nytårsdag kommer Sverige med i EU. Det betyder, at svenskerne får lov at slæbe mere øl med hjem fra Dragør. * Limhamn-færgerne fylder 35 – i den periode har de sejlet en distance, der svarer til 173 gange rundt om jorden. 10 millioner mennesker har spist middag i deres restauranter, og 10 millioner biler er blevet sejlet over. * Kommunalbestyrelsen giver grønt lys for at Den kvarte Lagkage kan bebygges. * Vinterbaderne, De Dragør Vandhunde, fylder 25 og fejrer det med vikingedåb af 48, blandt dem socialminister Karen Jespersen. * Dragør Lokalhistoriske Forening stiftes. * Da Dragør kirkes vejrhane hentes ned for at blive repareret, viser det sig, at der er nogen, der har skudt med pistol mod den. Og ramt. Politiet har intet hørt. * Tennisklubben åbner petanquebane, selv om nationen boykotter alt fransk på grund af atombombeforsøgene i Stillehavet. * Kommunen køber Kongelundsfortet for en million, alene Kongelundshallen er sat til en ejendomsværdi af 2,8 millioner. * Dragør Borgerforening uddeler 39.100 kr. til velgørende formål. * Julen er hvid.

 

1996. Årets fuglekonge: skibsinspektør Mogens Larsen. * Det konservative  kommunalbestyrelsesmedlem Asger Larsen går på et møde i Borgerforeningen ind for, at Bornholmstrafikken skal flyttes til Dragør, når broen kommer. Borgmester Birgitte Rinhart er ikke begejstret for mere tung trafik gennem byen, men glæder sig over, at Dragør-Limhamn-ruten er indstillet på at fortsætte også efter, at broen åbnes. Det var den gang. * På et møde i Borgerforeningen foreslår vor kasserer Hanne Kirkeberg formanden for Ny Carlsbergfondets direktion, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, at fonden skænker Dragør en vandkunst af billedhuggeren Poul Isbak som plaster på såret, fordi fonden snuppede det berømte Eckersberg-billede af Dragør havn for næsen af vort museum. Han sagde ja, og skibsreder Per Henriksen skænkede et næsten lige så stort beløb til opstillingen. Det er den Dragørbåd, der i dag står på Nordre Væl ved Dragørhjørnet. * Dr. Dichs torv navngives den dag, doktoren ville være fyldt 101, som tak for hans store indsats for byen. * Træskibssammenslutningen holder sit 25 års jubilæum i Dragør og fylder havnen med mere end 75 flotte gamle træskibe. Kommunens gave: Dragør bliver TS-havn, gamle træskibe er velkomne til at ligge gratis her to dage. * Af hensyn til drikkevandet indstiller Dragør kommune brugen af giftige ukrudtsmidler. * I april når Øresund op på 1,42 meter over dagligt vande, havnepladsen oversvømmes, men diget på Nord holder. * Søvang laver Danmarks længste badebro (275 m) og indstiller den til optagelse i Guinness Book of Records. * Færgegården får ny ejer og finansierer de følgende år en omfattende renovering ved blandt andet i containere at huse 80-100 af de arbejdere, mest spaniere og hollændere, der bygger tunnel og bro til Sverige.  * Missionshuset, bedre kendt som Missehuset, sælges til privatformål efter over 98 år som menighedshus. * Dronning Margrethe og Prinsen besøger kommunen i anledning af, at det er 375 år siden, hollænderne kom til Store Magleby. Kongeskibet ankrer op ud for Dragør havn. De kongelige vandrer med borgmesteren gennem Dragør, og Borgerforeningens dygtige restauratørpar, Charlotte og Kim fra Beghuset, leverer frokosten, der serveres på Marienlyst i Store Magleby. * Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Konservative vedtager at samle kommunens biblioteker i Hollænderhallen, så biblioteket på Vestgrønningen skal nedlægges. Det udløser 3.596 borgerunderskrifter i protest. * Voldsomme protester, fordi Scandlines vil sætte katamaranen Felix ind på ruten til Limhamn. * Katamaranen indsættes i fast fart kort før jul. Biblioteket på Vestgrønningen er der endnu. * Dragør Borgerforening uddeler 31.728 kr. til velgørende formål.

 

1997. Distriktschef Preben Henningsen bliver udnævnt til fuglekonge. Tidligere på året modtog Dragør Borgerforening Dragør Kommunes Sports- og Kulturpris 1996. * Dragør Sangforening synger på Blushøj pinsemorgen for 100. gang. * Kommunalvalget giver Liste T flertal – 9 ud af 15.  Samme dag er der valg til amtet, hvor Liste T ikke stiller op. En sammenligning af de to sæt valgtal synes at vise, at af Liste T’s  2.518 stemmer var de 934 socialdemokrater, de 590 konservative og de 360 venstrefolk. Det er første gang siden 1962, at en enkelt liste får flertal i den gamle Dragør kommune. I den gamle Store Magleby kommune er det første gang siden kommunesammenlægningen. * Hed debat om de bølger, katamaranen Felix sender ind mod badeanstalten – er de sjove eller skadelige? Scandlines lover at sejle mere hensynsfuldt. * Skibsreder Per Henriksen skænker en halv million kroner til Dragør Museum, så det kan købe havnepakhuset. * Amager får tog igen, men ikke til Dragør. ”Kun” til Ørestad, Tårnby og lufthavnen. * Den kun 19-årige svømmehal ved Hollænderhallen må afstives. * Engvejsarealet bliver solgt, så der kan bygges, og ny lokalplan åbner mulighed for boligbyggeri på Rens-Let grunden og på Posthusgrunden. * Dragør kommune får egen hjemmeside på internettet – www.dragoer.dk. * Posthuset begynder at sælge blyanter og andet, der har knap så meget med post at gøre. * Dragør Borgerforening uddeler 32.062 kr. til velgørende formål.

 

1998. Antikvitetshandler Svend Carstensen, Skipperstræde, bliver udnævnt til fuglekonge. * Dines Bogø får årets sports- og kulturpris for sit store arbejde med lokalhistorien. * Landsstorkonflikten udløser hamstringsbølge af – gær. For folk med nem adgang til Sverige er der dog redning at hente. * Dragør åbner turistinformationskontor ved museet på havnen. * Skibsreder Per Henriksen forærer Dragør Museum en halv million til køb af Havnepakhuset. * Der åbnes for tilladelse til boligbyggeri på Rens-Let grunden og Posthusgrunden. * Danmark siger nej, men Dragør siger ja til Amsterdam-traktaten med 60 pct. ja og 39 pct.nej * Dragør Borgerforening uddeler 34.282 kr. til velgørende formål.

                                                       

1999.  Beghusets restauratør, Kim Gravenhorst, bliver fuglekonge. * Limhamn-færgen holder op at sejle med udgangen af oktober. Broen bliver nemlig færdig tre måneder før beregnet, og så vil Scandlines gå glip af en givtig sommer år 2000. Derfor vil man ikke slutte med en mager vinter. Delte meninger om, hvad det betyder for Dragørs handlende. Tre deciderede svenskeforretninger lukker, en lukker op – men flere af de andre melder, at de dragørere, der var begyndt at handle udenfor kommunen, fordi det var svært at komme til, når der var færgetræk, er begyndt at vende tilbage, nu hvor der er bedre plads i butikkerne. Håbet om en permanent passagerfærge indfries ikke, men den tunge lastbiltrafik er væk. * Lufthavnen ruller Vilh. Lauritzens gamle, fredede lufthavnsbygning fra nord til syd – en ingeniørmæssig bedrift, der går flot, men koster 100 mio.kr. * Samtidig besluttes det, at ”det tårnhøje helvede”, det ny kontroltårn, skal opføres i den sydlige ende af lufthavnen. Protester fra villaejere på nord, der frygter, at flyvelederne vil kikke mere på solbadende damer i haverne end på fly. * Posthuset i Store Magleby lukkes. * Nyt Dragør marked tager konkurrencen op med Ullerup. * Ny Carlsberg Fonden og skibsreder Per Henriksen forærer Dragør Poul Isbaks vandskulptur ”Dragørbåden”, der opstilles i anlægget på Dragørhjørnet, hvor Lille-Peter stod og sprang før i tiden. * Limhamn-færgen holder op at sejle otte måneder før broen åbner. Nok af jammerhoveder spår Dragørs erhvervslivs undergang i den anledning. * Dragør Borgerforening uddeler 55.148 kr. til velgørende formål.

 

2000. Borgerforeningen får kvindelig fuglemajestæt nr. 2   folkeskolelærer Hanne Kirkeberg, der tillige er kasserer i foreningen. * Socialminister Karen Jespersen skifter job til indenrigsminister. * Det giver stor debat, da borgmesteren beder politiet undersøge, hvem der har brudt tavshedspligten omkring færgeforhandlingerne. Et konservativt kommunalbestyrelsesmedlem melder til gengæld borgmesteren for samme fortrolighedsbrud. Ingen kommer dog ind at brumme i den anledning. * Venstre fyrer sin gruppeformand, Per Faldborg Olesen, der meddeler, at han ikke stiller op ved valget i 2001, og ekskluderer et andet kommunalbestyrelsesmedlem, Morten Dreyer, der har været centrum i at holde liv i partiet i Dragør det meste af 25 år. * Den faste øresundsforbindelse åbner, og svenskerne vender tilbage til Dragør. Ikke nødvendigvis de samme, for nu er de i bil og har plads til mer end de obligate to kasser øl, de der kom med færgen kunne transportere. Nu kommer de i en mere jævn strøm, så der ikke opstår færgetræks-claustrofobi i butikkerne. De køber også mere bredt ind: –Og så er de ikke så fulde, for de skal jo køre hjem, som en handlende siger. Samstemmende siger de handlende, at der nu handles mere svensk i Dragør, end mens færgen sejlede. * De fredede sæler på Saltholm gnaver hul i fiskernes net. * Dragør får en ugentlig fiskebil på Kongevejen. * En røver stikker af med 200.000 kr. fra Netto. * Charlotte og Kim Gravenhorst har 10 års jubilæum i café og restaurant Beghuset i Borgerforeningens bygning. * Grundejerne på Nord taber digesagen i højesteret og skal betale to millioner for den kystsikring, der blev udført syv år før plus 100.000 kr. i sagsomkostninger. * Dragør stemmer ja til euroen (54-46), nationen nej med næsten samme tal (53-47). * Forsvarsministeriet sætter Dragørfortet til salg. Kommunen er interesseret, men vil have en tilstandsrapport først. Den må kommunen selv betale. Den koster 80.000 kr. * Fhv. lokalarkivar Birte Hjorth udsender sin fortrinlige ”Byvandring i Dragør”. * Dragør Borgerforening uddeler 45.100 kr. til velgørende formål og afslutter dermed det tyvende århundrede med siden velgørenhedsskikken blev genoptaget i 1983 at have uddelt 49.545 kroner. Og vi bliver ved.

Dragør i tal

(af aktualitetsgrunde er de følgende tal i videst muligt omfang ført op til udgivelsestidspunktet)

 

 

Så meget var kronen værd den gang

Datidens priser regnet om til mit skøn over 2006-kroner efter forbrugerpristallet

1906

57,11

1907

55,49

1908

54,97

1909

54,46

1910

53,96

1911

53,96

1912

52,05

1913

50,71

1914

49,43

1915

42,01

1916

35,65

1917

      30,80

1918

26,38

1919

22,28

1920

18,67

1921

21,95

1922

       25,80  

1923

24,82

1924

23,43

1925

24,11

1926

28,42

1927

29,41

1928

29,56

1929

29,71

1930

31,29

1931

33,04

1932

33,23

1933

      32,50

1934

31,29

1935

30,01

1936

29,71

1937

28,69

1938

28,42

1939

27,62

1940

22,11

1941

19,29

1942

18,67

1943

      18,50

1944

      18,10

1945

17,94

1946

18,05

1947

17,56

1948

      17,10

1949

16,71

1950

15,32

1951

13,71

1952

      13,40

1953

13,49

1954

13,25

1955

12,41

1956

11,81

1957

11,67

1958

11,56

1959

11,33

1960

11,08

1961

      10,60

1962

9,96

1963

9,46

1964

9,12

1965

8,57

1966

8,02

1967

7,48

1968

6,92

1969

6,69

1970

6,28

1971

5,93

1972

5,56

1973

5,09

1974

4,41

1975

4,03

1976

3,69

1977

3,33

1978

3,02

1979

2,76

1980

2,45

1981

        2,20

1982

       2,00

1983

1,87

1984

1,76

1985

1,68

1986

1,62

1987

1,56

1988

1,49

1989

1,42

1990

1,38

1991

1,35

1992

1,33

1993

1,31

1994

1,28

1995

1,26

1996

1,23

1997

1,21

1998

1,18

1999

1,15

2000

1,12

2001

1,09

2002

1,07

2003

1,05

2004

1,03

2005

1,02

2006

        1,00

 

Eksempel: Dragør Borgerforenings alderdomshjem, byens første, stod i 1911 foreningen i 11.537,78 kr. Grunden havde foreningen fået af kommunen. Regnet om til 2006-priser svarer det til 11.537,78 x 53,96 = 622.578,61 kr.  Så nøjagtigt er forbrugerpristallet naturligvis ikke, så det vil være mere rimeligt at sige ” lidt over 600.000 kroner”.

 

Så meget tjente de

gennemsnits-timelønnen for en faglært arbejder i hovedstaden – men pas på: jo længere man kommer tilbage i tiden, jo mindre præcis bliver statistikken. Den skal derfor ikke tages for pålydende ud i yderste decimal, også fordi arbejdstiden er blevet kortere, og det har virket som en lønforhøjelse, der ikke er med i talrækken. Og skatten er steget, hvad der virker den anden vej, selv om vi naturligvis får noget for pengene. Så brug især tallene frem til anden verdenskrig mere som en rettesnor. Men alligevel: når som før nævnt Dragør Borgerforenings alderdomshjem, byens første, i 1911 stod foreningen i 11.537,78 kr. svarer det i 2006-løn til fire-fem millioner.

 

 

1906     0,38

1907     0,40

1908     0,41

1909     0,42

1910     0,43

1911     0,44

1912     0,46

1913     0,47

1914     0,49

1915     0,49

1916     0,57

1917     0,65

1918     0,83

1919     1,44

1920     1,89

1921     1,82

1922     1,42

1923     1,37

1924     1,45

1925     1,51

1926     1,36

1927     1,30

1928     1,29

1929     1,29

1930     1,32

1931     1,32

1932     1,32

1933     1,32

1934     1,33

1935     1,34

1936     1,33

1937     1,36

1938     1,43

1939     1,48

1940     1,64

1941     1,77

1942     1,85

1943     1,99

1944     2,11

1945     2,26

1946     2,47

1947     2,63

1948     2,85

1949     3,08

1950     3,23

1951     3,56

1952     3,89

1953     4,03

1954     4,20

1955     4,39

1956     4,73

1957     5,01

1958     5,20

1959     5,49

1960     5,91  

1961     6,44

1962     7,13

1963     7,73

1964     8,29

1965     9,16

1966    10,31 

1967    11,14

1968    12,28

1969    13,47

1970    15,06

1971    17,04

1972    18,92

1973    21,69

1974    26,47

1975    31,73

1976    34,99

1977    37,83

1978    41,18

1979    45,32

1980    50,17

1981    55,23

1982    60,96

1983    65,00

1984    67,71

1985    70,52

1986    73,95

1987    80,34

1988    84,89

1989    88,04

1990    91,56

1991    95,64

1992    99,11

1993  101,68

1994  105,17

1995  109,25

1996  113,55

1997  118,14

1998  123,43

1999  128,26

2000  132,95

2001  138,97

2002  144,91

2003  150,66

2004  155,21

2005  160,02

2006  165,94

 

 

 

 

Dragør og de andre

  Rettet 2005

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dragør

 

Tårnby

 

Kbh.s amt

hovedstaden*

Indbyggertal 1.1.2005

 

 

 

13.156

 

39.507

 

615.115

 

1806.667

 

Indbyggere pr. kvadratkilometer 1.1.2004

 

 

721

 

609

 

1.166

 

631

 

Indbyggere på 67 år og derover (pct.)

 

 

14,8

 

15,6

 

12,5

 

13,1

 

Forventet vækst i indbyggertal 2001-2005 (pct.)

 

 

 

 

0,9

 

1,0

 

1,9

 

Antal fuldtidsledige pr. 100 17-66-årige 2003

 

3,1

 

4,1

 

3,4

 

3,6

 

Antal asylansøgere pr. 10.000 indb.

141

 

454

 

691

 

747

 

- antal statsborgere fra 3. lande pr. 10.000

 

 

187

 

150

 

188

 

234

 

Anmeldte tyverier og indbrud pr. 1000 indb. 2000

 

44,5

 

90,2

 

81,3

 

76,5

 

Stemmepct. ved kommunalvalget 2005

 

 

 

 

66,6

 

69,9

 

67,2

 

Udskrivningspct. 2005

 

 

 

20,90

 

19,50

 

20,18

 

20,15

 

Grundskyldpromille 2005

 

 

 

15,7

 

14,0

 

13,04

 

12,78

 

Grundværdier pr. indbygger 2005? (kr.)

 

 

233.768

 

115.481

 

149.413

 

122.699

 

Beskatningsgrundlag pr. indb. 2005  (kr.)

 

 

152.414

 

133.977

 

154.942

 

143.626

 

do. efter udligning

 

 

 

 

152.414

 

129.643

 

133.741

 

133.324

 

Kommunens bruttodriftsudgifter pr. indb. 2005 (kr.)

 

45.225

 

40.584

 

45.995

 

43.516

 

Langfristet gæld pr. indb. ved udgangen af 2005? (kr.)

 

15.178

 

73

 

6.816

 

7.319

 

Kommunalt personaleforbrug pr. 100 indb. 2001

 

7,2

 

6,8

 

7,8

 

7,4

 

Serviceniveau 2005?**

 

 

 

 

1,04

 

0,99

 

1,08

 

1,04

 

Det beregnede skat/serviceforhold***

 

 

0,96

 

0,92

 

0,90

 

0,93

 

Antal pladser i dagpleje pr. 100 0-2-årige 2005

 

21,9

 

28,1

 

17,8

 

19,8

 

Antal pladser i vuggestue pr. 100 0-2?-årige 2005

 

26,6

 

31,3

 

17,6

 

15,7

 

Antal pladser i børnehave pr. 100 3-5-årige 2005

 

71,7

 

64,7

 

43,8

 

46,6

 

Antal pladser i fritidshjem pr. 100 6-9-årige 2005

 

96,6

 

66,2

 

26,5

 

17,3

 

Folkeskoleudgifter pr. elev 2005? (kr.)

 

 

50.911

 

43.532

 

43.615

 

42.356

 

Gennemsnitlig klassekvotient 2005?

 

 

21,01

 

22,11

 

21,15

 

20,72

 

Andel privatskoleelever 2005 (pct.)

 

 

3,9

 

8,20

 

12,50

 

14,71

 

Udgifter til folkebiblioteker pr. indb. 2005? (kr.)

 

760

 

691

 

692

 

530

 

Ugentlig biblioteksåbningstid 2003 (timer)

 

 

32,0

 

47,0

 

46,4

 

45,3

 

Ældreudgifter (netto) pr. 65+-årige 2005? (kr.)

 

40.115

 

27.928

 

36.174

 

40.794

 

Antal modtagere af hjemmehjælp pr. 100 67+-årige 2003

20

 

24,3

 

25,9

 

28,9

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Flere nøgletal kan ses på www.im.dk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*Hovedstadsområdet er af indenrigsministeriet defineret som København og Frederiksberg kommuner samt kommunerne i Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

**Serviceniveauet er indenrigsministeriets mål for den service, der ydes, når der er rettet for den aldersmæssige og sociale sammensætning

 

(udgiftsbehovet). Er tallet over 1, yder kommunen mere service end landsgennemsnittet.

 

 

 

 

 

 

 

***Det beregnede skat/serviceforhold er indenrigsministeriets mål for, hvor meget den enkelte kommunes borgere får for skatten renset for forskellige finansforskydninger, generelle tilskud samt udligning. Er tallet mindre end 1, slipper borgerne billigt til den service, kommunen yder.

 

 

 

 

 

Indbyggertal og boliger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dragør

 

St. Magleby

Nuværende

 

Gns.prisen på enfamiliehuse i

 

 

 

gl. kommune

gl. kommune

Dragør kommune

 

Dragør-St.Magleby i alm. fri handel

 

 

 

indb.

boliger

indb.

boliger

indb.

boliger

 

årets kr.

 

2001-kr.

 

 

 

1901

1.792

 

977

 

2.583

 

 

 

 

 

 

 

 

1916

2.085

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1921

2.048

 

1.034

 

3.082

 

 

 

 

 

 

 

 

1930

2.099

 

1.225

 

3.324

 

 

 

 

 

 

 

 

1940

2.093

 

1.250

 

3.343

 

 

 

 

 

 

 

 

1950

2.437

 

1.399

 

3.836

 

 

 

 

 

 

 

 

1960

4.243

 

3.789

 

8.032

 

 

 

 

 

 

 

 

1961

4.367

1.462

4.066

1.097

8.433

2.559

 

 

 

 

 

 

 

1962

4.369

1.463

4.307

1.244

8.676

2.707

 

 

 

 

 

 

 

1963

4.403

 

4.555

 

8.958

 

 

 

 

 

 

 

 

1964

4.383

 

4.612

 

8.995

 

 

 

 

 

 

 

 

1965

4.382

 

4.991

 

9.373

 

 

 

 

 

 

 

 

1966

4.357

1.425

5.141

1.606

9.498

3.031

 

 

 

 

 

 

 

1967

4.373

1.464

5.308

1.667

9.681

3.131

 

176.000

 

1.200.000

 

 

 

1968

4.361

 

5.477

 

9.838

 

 

 

 

 

 

 

 

1969

4.309

 

5.427

 

9.736

 

 

 

 

 

 

 

 

1970

4.259

1.494

5.665

1.821

9.924

3.315

 

 

 

 

 

 

 

1971

4.257

1.471

5.737

1.846

9.994

3.317

 

 

 

 

 

 

 

1972

4.205

1.511

5.764

1.875

9.969

3.386

 

325.000

 

1.649.000

 

 

 

1973

4.234

 

5.809

 

10.043

 

 

372.000

 

1.727.000

 

 

 

1974

4.342

 

6.324

 

10.666

 

 

356.000

 

 

 

 

 

1975

 

 

 

 

11.050

 

 

449.000

 

1.651.000

 

 

 

1976

 

 

 

 

11.803

 

 

418.000

 

 

 

 

 

1977

 

 

 

 

12.528

 

 

515.000

 

 

 

 

 

1978

 

 

 

 

12.578

 

 

712.000

 

1.964.000

 

 

 

1979

 

 

 

 

12.684

 

 

 

 

 

 

 

 

1980

 

 

 

 

12.779

 

 

 

 

 

 

 

 

1981

 

 

 

 

12.695

4.851

 

774.000

 

1.552.000

 

 

 

1982

 

 

 

 

12.730

4.875

 

639.000

 

1.164.000

 

 

 

1983

 

 

 

 

12.647

4.921

 

 

 

 

 

 

 

1984

 

 

 

 

12.642

4.889

 

869.000

 

1.393.000

 

 

 

1985

 

 

 

 

12.685

4.983

 

1.002.000

 

1.533.000

 

 

 

1986

 

 

 

 

12.637

5.077

 

1.169.000

 

1.726.000

 

 

 

1987

 

 

 

 

12.620

 

 

1.017.000

 

1.444.000

 

 

 

1988

 

 

 

 

12.423

5.136

 

 

 

 

 

 

 

1989

 

 

 

 

12.376

5.122

 

958.000

 

1.241.000

 

 

 

1990

 

 

 

 

12.282

5.193

 

903.000

 

1.140.000

 

 

 

1991

 

 

 

 

12.285

5.202

 

869.000

 

1.071.000

 

 

 

1992

 

 

 

 

12.365

5.217

 

869.000

 

1.049.000

 

 

 

1993

 

 

 

 

12.374

    5.236

 

 

 

 

 

 

 

 

1994

 

 

 

 

12.329

   

5.259

 

923.000

 

1.079.000

 

 

 

1995

 

 

 

 

12.484

5.293

 

1.043.000

 

1.194.000

 

 

 

1996

 

 

 

 

12.519

5.335

 

1.232.000

 

1.382.000

 

 

 

1997

 

 

 

 

12.725

5.410

 

1.276.000

 

1.400.000

 

 

 

1998

 

 

 

 

12.778

5.443

 

1.575.000

 

1.697.000

 

 

 

1999

 

 

 

 

12.789

5.448

 

                     1.681.000

 

 

 

 

 

2000

 

 

 

 

12.753

    5.461

 

   1.886.000

 

 

 

 

 

2001

 

 

 

 

        12.912

 

    5.549

 

    2.039.000

 

 

 

 

 

2002

 

 

 

 

        13.075

    5.588

 

   2.203.000

 

 

 

 

 

2003

 

 

 

 

        13.028 

   5.620

 

 

 

 

 

 

 

2004

 

 

 

 

        13.076

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2005

 

 

 

 

        13.156

   5.783

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad hed gaderne?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Amagers historiker, Dragørs fremsynede postmester Chr. Nicolaisen, indså allerede i 1926, at med den kraftigt voksende

 

 

 

samfærdsel mellem Dragør og København, kunne det ikke blive ved at gå, at stort set hvert andet gadenavn i Dragør indre by

 

 

var københavnsk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rygtet vil nemlig vide, at et sparsommeligt sogneråd i tidernes morgen havde købt et læs kasserede gadeskilte inde i

 

 

 

hovedstaden. Det kunne også godt se sådan ud, når man ser den liste, vi trykker her. Og hvad pyt - der var så langt derind, .

 

 

at der i praksis kun havde været ringe mulighed for forvekslinger. Rygtet er ikke bekræftet, men visse historier er så

 

 

 

hyggelige, at det er synd at bruge for mange kræfter på at efterprøve dem.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nicolaisen digtede derfor en stribe navne, der lød, som om de altid havde været der, og som var tilstrækkeligt forskellige fra

 

 

de københavnske. Han satte tilmed system i sagerne: alt, hvad der gik øst-vest, kom til at hedde gader. Alt, hvad der gik

 

 

 

nord-syd stræder. Med en ganske enkelt undtagelse, som man jo så kan more sig med at prøve at finde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En af Dragørs ældste beboere, fotograf Thorvald Holte, fik indtil sin død for ikke så mange år siden hvert eneste år julekort

 

 

 

til Pilestræde, selv om hans gade havde heddet Bodestræde i efterhånden seks årtier. Det tjente overpostbud Helge

 

 

 

Strøbech til ære, at kortene hvert år kom frem uden forsinkelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nuværende:

 

 

hed før i tiden:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Badstuevælen

 

 

Baststrædet. Muligvis en forvanskning af Badstuestrædet - navnet gjaldt kun den del, der går

 

 

 

 

 

  fra Strandgade langs Borgerforeningens hus hen til Badstuevælen.

 

 

 

Bagergangen

 

 

Silde Jenses Gang - eller bare Gangen. "Sild" kommer ikke af fisken - hans mor hed Cecilie.

 

Batterivej

 

 

Batteriesvejen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Bjergerlav

 

 

Lille Grønnegade eller Sladregaden. Den østlige ende var ligesom det nuværende Hollandsfed

 

 

 

 

 

  kendt som Pustervig.

 

 

 

 

 

 

 

Blegerstræde

 

 

Sct. Gjertrudsstræde.

 

 

 

 

 

 

 

Bodestræde

 

 

Pilestræde.

 

 

 

 

 

 

 

 

Bymandsgade

 

 

Lille Kongensgade.

 

 

 

 

 

 

 

 

Byskriverstræde

 

 

Lille Brøndstræde.

 

 

 

 

 

 

 

 

Charles Hansens Vej

 

Løkkestien.

 

 

 

 

 

 

 

 

Chr. Mølstedsgade

 

 

Store Grønnegade.

 

 

 

 

 

 

 

 

Deventergade

 

 

Rosengade.

 

 

 

 

 

 

 

 

Engvej

 

 

 

Engvejen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fiskergangen

 

 

Haregade - eller bare Gangen.

 

 

 

 

 

 

 

Fogdens Plads

 

 

Store Fiolstræde.

 

 

 

 

 

 

 

 

Hollandsfed

 

 

Pustervig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jan Timanns Plads

 

 

Møddingpladsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Jan Timanns Plads-Toldergade

Toldbodgade.

 

 

 

 

 

 

 

 

Jens Eyberts Plads

 

 

Fischers Plads.

 

 

 

 

 

 

 

 

Jens Eyberts Plads-Sønderstræde

Store Brøndstræde.

 

 

 

 

 

 

 

 

Kampensgade

 

 

Snaregade

 

 

 

 

 

 

 

 

Kongevejen

 

 

Store Kongensgade - kun fra den tidligere Irma-gård ned til havnen.

 

 

 

Lillegade

 

 

Integade.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lodsstræde

 

 

(Lille) Fiolstræde.

 

 

 

 

 

 

 

 

Lybækstræde

 

 

Løkkestræde.

 

 

 

 

 

 

 

 

Løkkestien

 

 

Løkkerenden.

 

 

 

 

 

 

 

 

Magstræde

 

 

Krostræde.

 

 

 

 

 

 

 

 

Rønne Allé

 

 

Sydgrønningen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Skippergangen

 

 

(intet navn, området var et lukket areal med en åben rende.)

 

 

 

 

Skipperstræde

 

 

Sct. Pedersstræde.

 

 

 

 

 

 

 

 

Smedegangen

 

 

Nellikegade eller Krusemyntegade.

 

 

 

 

 

 

Skyllebroen

 

 

Nygade.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Slottet

 

 

 

Slukefter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stettinstræde

 

 

Løvstræde.

 

 

 

 

 

 

 

 

Stralsundstræde

 

 

Nordre Stræde.

 

 

 

 

 

 

 

 

Strandgangen

 

 

Gangen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Strandstræde

 

 

hed også Strandstræde før Nicolaisens reform. Han døbte den om til Fiskerstræde, men

 

 

 

 

 

  døbte den hurtigt tilbage igen, for beboerne gjorde vrøvl.

 

 

 

 

Søgade

 

 

 

(intet navn.)

 

 

 

 

 

 

 

 

Sønderstræde

 

 

Store Brøndstræde.

 

 

 

 

 

 

 

 

Toldergade

 

 

Mellem Gaardene.

 

 

 

 

 

 

 

 

Trejn Jylmanns Gang

 

Trein Hiulmands Gang, eller Gertruds Gang, eller mere folkeligt Lortegangen.

 

 

 

 

 

 

 

  Sidstnævnte nok mest til ære for datidens fritgående gåseflokke, men der

 

 

 

 

 

 

 

  er også en mere personnær forklaring, som jeg lader ligge.

 

 

 

 

Vartovslængen

 

 

Vartovsgangen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vestgrønningen

 

 

Nordvestgrønningen og Sydvestgrønningen (grænsen gik ved den nuværende

 

 

 

 

 

 

 

  Von Ostensgade).

 

 

 

 

 

 

 

 

Vognmandsgade

 

 

Vognmagergade.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vægterstræde

 

 

Pistolstræde.

 

 

 

 

 

 

 

 

Wismarstræde

 

 

Naboløs.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Zytfensgade

 

 

med Tulipanhuset: Tulipangade.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En del lokaliteter beholdt deres gamle navn:

 Nyby, Nørregade, Slippen, Smedebakken, Stormgade, Strandgade og Strandlinien.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Disse navne blev nedlagt:

 

Blegvejen, Kattesundet og Smøgen.

Kattesundet gik fra Vartovsgangen til stranden,

 

 

 

 

 

  Smøgen gik nord for den gamle Drengeskole på det nuværende Vestgrønningen.